Hænder

Generalforsamling i BUPL Midtsjælland 3. oktober 2024

Fagforeningens øverste myndighed er generalforsamlingen, som afholdes hvert andet år. Du kan bruge din demokratiske ret og få indflydelse på fagforeningens arbejde ved sammen med dine kolleger at møde op til generalforsamlingen.

Næste ordinære generalforsamling finder sted torsdag d. 3. oktober 2024.

Er bestyrelsesarbejde noget for dig?

Som medlem af BUPL Midtsjælland kan du stille op til bestyrelsen.

Praktisk information

Bestyrelsen afholder ca. seks heldagsmøder om året. Derudover skal du afsætte tid til forberedelse til møderne. Når du melder dig til bestyrelsesarbejde, skal du derfor være opmærksom på, om dette er foreneligt med dine interesser og dit øvrige arbejde.

Din institution får vikardækning, når du deltager i bestyrelsesmøderne, og du får dækket eventuelle transportudgifter.

Udover bestyrelsesmøderne forventes det, at du deltager i BUPL Midtsjællands generalforsamling og i BUPL's kongres samt delegeretmøder forud for kongressen.

Der er planlagt et introforløb i BUPL Forbund for alle nye bestyrelsesmedlemmer, hvor du får en grundig introduktion til både BUPL og dit bestyrelsesarbejde. 

Kontakt

Hvis du ønsker at vide mere om bestyrelsesarbejdet i BUPL Midtsjælland og/eller ønsker at stille op, er du meget velkommen til at kontakte BUPL Midtsjællands formand Pia Ungstrup Petersen.

pup@bupl.dk / 24 28 74 95

Program for generalforsamlingen 3. oktober 2024

Fandt du, hvad du søgte?

For at undgå spam, skal du godkende at du ikke er en robot.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.