Værdifulde redskaber til TRIO’en 

Med disse redskaber kan I medvirke til ikke alene at forbedre arbejdsmiljøet på jeres arbejdsplads, men også at forebygge, at psykiske problemer opstår i en for pædagogerne presset hverdag.
Arbejdsmiljø

BFA lægger op til dialog om mangfoldighed på arbejdspladsen
BFA (Branche Fællesskab Arbejdsmiljø) har netop udgivet et sæt dialogkort, der har til formål at sætte gang i en samtale på arbejdspladsen om mangfoldighed på arbejdspladsen. Dialogkortene lægger ikke op til et rigtigt/forkert svar, men vil aktivere de reaktioner og syn på forskellige situationer, som er med til at forme arbejdspladsens rummelighed og arbejdsmiljø. Dette kan på sigt føre til en større mangfoldighed og tolerance over for forskelligheder, der igen kan fremme det gode samarbejde samt rekruttering og fastholdelse.

Pædagoger kan med stor fordel forsøg at inddrage disse dialogkort på arbejdspladsen. Dette kan for eksempel gøres i forbindelse med et personalemøde eller måske en pædagogisk weekend.

I kan finde dialogkortene her: Dialogkort om mangfoldighed (arbejdsmiljoweb.dk). Her kan I også finde en vejledning til, hvordan I arbejder med dem, samt få en præsentation omkring mangfoldighed.

Få et SPARK-forløb
SPARK står for Samarbejde om Psykisk ARbejdsmiljø i Kommunerne. SPARKS fornemmeste opgave er at klæde TRIO og MED-udvalg på til selv at kunne handle. I får støtte og sparring, så I selv bliver bedre i stand til at handle på de udfordringer, I oplever i det psykiske arbejdsmiljø på jeres egen arbejdsplads. 

Du kan læse mere om selve SPARK her: SPARK | VPT.

Under temaer som ”Vi finder det gode arbejdsliv i hinanden” ser man for eksempel på hvordan omorganiseringer og forandringer kan påvirke effektivitet og trivsel, og under ”Fælles fokus på trivsel” ser man på vigtigheden af kommunikation i ens daglige arbejde.

Du kan læse mere om de forskellige forløb, der er mulighed for, og I kan også hente inspiration til at skabe et forløb som passer til netop jeres arbejdsplads: Mere indhold om | VPT.

Ny PUF-uddannelse til TRIO’en i psykisk arbejdsmiljø
Vil I være med til at styrke samarbejdet og få handlekompetencer til at identificere, forebygge og håndtere problemer i det psykiske arbejdsmiljø med afsæt i opgaveløsningen?

Pædagoger er pressede som aldrig før, og det giver sig ofte udslag i det psykiske arbejdsmiljø. Der er derfor god grund til at italesætte det psykiske arbejdsmiljø, og aktivt arbejde med det. Både for at genoprette, men også for at styrke, så jeres arbejdsplads er rustet til de stød, forandringer og modstand enhver arbejdsplads altid vil møde i sin hverdag.

Hvis du vil vide mere om forløbet, så læs videre her: https://vpt.dk/psykisk-arbejdsmiljoe/ny-uddannelse-i-psykisk-arbejdsmiljoe-leder-tr-og-amr

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.