Pædagognormeringer halter fortsat gevaldigt

Vi har længe talt meget højt om de lave normeringer i dagtilbud. Lov om minimumsnormeringer satte en prop i, men normeringerne skal op igen – meget højere op. Men vi skal også huske på fagligheden i alt det her. Mange kommuner ”løser” udfordringen med ikke at nå minimumsnormeringerne ved at sænke pædagogandelen og ansætte flere medhjælpere og pædagogiske assistenter. Det går ud over den faglige kvalitet, kommunerne kan tilbyde i dagtilbuddene. 

Så hvordan ser det egentlig ud med pædagognormeringen – altså hvor mange børn er der pr. pædagog i henholdsvis vuggestue og børnehave? De seneste uger har vi haft stor fokus på at tale dette problem op i de landsdækkende medier, og heldigvis har både AvisenDanmark, Berlingske og mange regionale og lokale medier kørt historierne. 

Problemet er særligt udtalt i vores ni kommuner

De nyeste tal er fra 2023, og de viser, at pædagognormeringerne var bedst i Langeland og Lolland kommuner, hvor en pædagog stod med henholdsvis. 4,0 og 4,2 børn i vuggestuen og 8,0 og 8,4 børn i børnehaven. Værst så det ud i Allerød og Hørsholm Kommuner, hvor der var 7,8 vuggestuebørn og 15,6 børnehavebørn pr. pædagog. 

Kigger vi på de ni kommuner i BUPL Midtsjællands område, ligger seks af dem blandt de 25 dårligst normerede kommuner på landsplan, når det kommer til pædagognormeringerne. Det drejer sig om Greve (4. dårligst), Lejre (10. dårligst), Holbæk (13. dårligst), Roskilde (21. dårligst), Solrød (24. dårligst) og Kalundborg (25. dårligst). Og det er bemærkelsesværdigt, at vores bedst normerede kommune er Odsherred, som med en normering på 5,7 i vuggestue og en normering på 11,4 i børnehave ligger på en 52. plads på landsplan. Det er ikke imponerende, og der er plads til gevaldige forbedringer.

Besparelser og ansættelse af færre pædagoger

Årsagerne til de dårlige placeringer er mange. Flere kommuner har gennem årene sparet på dagtilbudsområdet, og flere af vores ni kommuner afsætter ikke nok budget i deres tildelingsmodeller til at nå minimumsnormeringer – medmindre de dumper deres pædagogandel betragteligt (det gælder f.eks. Roskilde og Kalundborg). Det kunne desværre tyde på, at det er det, der sker flere steder, da pædagogandelen er faldende. Det er også værd at bemærke, at nogle kommuner heller ikke allokerer alle minimumsnormeringspenge fra staten ud i dagtilbud (f.eks. Kalundborg).

Vi følger disse tal meget nøje og forelægger dem - og vores analyser af dem - for lokalpolitikerne med henblik på at få en drøftelse af, hvad kommunerne har tænkt sig at gøre for dels at hæve normeringen helt generelt, men samtidig også at hæve pædagogandelen – og dermed pædagognormeringen.

Læs også: Store kommunale forskelle: Her skal 16 børn deles om én pædagog