Nye, forbedrede aftaler på plads i kommunerne
De seneste måneder har BUPL Midtsjælland genforhandlet forhåndsaftaler for flere kommuner og personalegrupper. Det har alle steder betydet forbedringer i form af mere i løn, bedre vilkår og tilkendegivelser og hensigtserklæringer på områder/emner, der er vigtige for os – f.eks. forberedelsestid og mulige øvebaner for dem, der vil gå lederveje.
Der er genforhandlet forhåndsaftale for basispædagoger i Lejre. Her er hovedlinierne:
- Yderligere fremrykning af overenskomstens garantiløntrin
- Indførelse af arbejdstidsulempetillæg
- Aftale om ret til kompetenceudvikling
- Honorering af deltagelse i forældrebestyrelse
- Grundlønnen forbedres
- Flere institutioner rykkes til højere grundlønsindplacering
- Tilknytningstillæg forhøjes
- Honorering for diplomuddannelse udvides
- Fælles tilkendegivelser om at skabe øvebanen for kommende ledere
Vi har også genforhandlet forhåndsaftalen for pædagogiske ledere i Lejre. Her var hovedresultaterne, at:
- Grundlønnen forbedres
- Flere institutioner rykkes til højere grundlønsindplacering
- Tilknytningstillæg forhøjes
- Honorering for diplomuddannelse udvides
- Fælles tilkendegivelser om at skabe øvebanen for kommende ledere
I Kalundborg har vi genforhandlet forhåndsaftalen for pædagogiske teamledere. Her blev resultaterne:
- En ny grundlønsmodel, som løfter mange ledere
- Ny tillægsstruktur, hvor der aflønnes for vigtige, udvalgte funktioner
- Forbedret aflønning af uddannelse
Du kan finde de enkelte forhåndsaftaler her på vores hjemmeside under de respektive kommuner i menupunktet ”Din kommune”.