"Er inklusion godt for alle børn?", spørger BUPL Midtsjællands næstformand

Jeg har kendskab til vellykket inklusion, hvor børn med særlige behov trives og udvikler sig. Men det modsatte er også tilfældet. Med hånden på hjertet må vi som fagprofessionelle konstatere, at inklusion ikke altid lykkes, og det kan der være flere årsager til.  

I flere kommuner er inklusion en spareøvelse. Flere og flere børn udvikler behov for særlige pædagogiske indsatser, og det vil sprænge de i forvejen skræntende budgetter i kommunerne, hvis for mange børn skal have et specialtilbud. Derfor bliver inklusion ofte et mål i sig selv. Inklusionen skal lykkes, for ellers sprænges budgettet. Specialtilbuddene står ofte for skud, når der skal spares, enten i form af lukninger eller andre forringelser. Dagtilbud, skoler og fritidsområdet rammes også ofte af besparelser/effektiviseringer. Hverdagen er presset mange steder, og det kan være svært at få skemaerne til at hænge sammen. Det gør det naturligvis ikke bedre, når kommunerne samtidig forventer, at opgaverne med den stigende inklusion skal løses uden, at der tilføres ekstra midler.  

Det er nødvendigt, at politikerne begynder at lytte mere til pædagoger og ledere, når de forklarer, at der skal følge ressourcer med tilbud om inklusion på dagtilbud, skole- og fritidsområdet. Det er afgørende, at der er pædagoger nok til at tilgodese ALLE børns behov HELE dagen. Jeg hører ofte om børn, der får støtte i undervisningen, men i SFO-tiden er der ikke tilført ressourcer. Det har negative konsekvenser for det barn, der har behov for støtte hele dagen, for at kunne være i det store børnefællesskab. Men det presser også de andre børn i institutionerne, og det presser pædagogers arbejdsmiljø. Pædagoger har et højt arbejdstempo og er derfor i højrisiko for stress.   

Børn er forskellige, og det gælder også børn i udsatte positioner. Pædagoger og ledere fortæller om nødvendigheden af kompetenceudvikling som helt afgørende for at kunne lykkes med den inklusion, kommunerne gerne ser lykkes på almenområdet. En anden afgørende faktor er de fysiske rammer og muligheden for et tæt tværfagligt samarbejde med andre fagprofessionelle. 

Der skal også lyttes til pædagoger og ledere, når et barn hverken trives eller udvikles i det store fællesskab. Inklusion er ikke en løsning for alle. Behovet for specialinstitutioner/-skoler bliver ikke mindre af, at vi lukker dem. Der er børn med så massive behov for fagprofessionel hjælp og støtte, at de ikke kan tilgodeses på almenområdet. De trives bedst i mindre fællesskaber og med helt andre fysiske rammer. Vi må aldrig lade økonomien være styrende for, om et barn får det tilbud, det har behov for. Det er en kortsigtet løsning, der ofte har negative menneskelige konsekvenser som mistrivsel, skolevægring m.m. til følge. Men jeg vil også påstå, at kortsigtede løsninger bliver langt dyrere på sigt.  

Derudover er pædagogandelen i landets dagtilbud faldet markant på få år. I flere af Midtsjællands kommuner er pædagogandelen nu under 50%. Det er intet mindre end en katastrofe, når syv ud af 10 pædagoger oplever, at antallet af børn og unges mistrivsel er stigende (BUPL's vilkårsundersøgelse 2023). Der er behov for en høj pædagogandel, hvis vi i fremtiden skal lykkes bedre med inklusion.      

Det kalder på politisk handling. Det er klogt at investere i børnene. De er vores fremtid. 

Med venlig hilsen
Maria Ladefoged Andersen
Næstformand, BUPL Midtsjælland