Bliv medlem af facebook-gruppen "Støt op om pædagogers vilkår"

BUPL har for nogle måneder siden valgt at genoplive en Facebook-gruppe, hvor der er fokus på pædagogers løn og vilkår. Det sker i gruppen her: https://www.facebook.com/groups/3329701557244764

Formålet med gruppen er at skabe synlighed om pædagogers løn- og arbejdsvilkår. Det gør vi ved at bakke op om opslag vedrørende disse på sociale medier. Det kan for eksempel være fra BUPLs Facebook-side, det kan være forbundsformand Elisa Rimplers side, et nyhedsmedies platform eller lignende.

Det gælder om at få gruppens medlemmer til at hjælpe med at dele, like og kommentere indhold, så det når bredere ud. Hvis du selv har en god historie, du gerne vil dele, en historie, der kan underbygge formålet om fokus på løn og arbejdsvilkår, må du naturligvis også gerne gøre det. Gruppen er ikke et sted for eksempelvis faglig sparring eller debat om vores fag – det findes der andre fora til.

Hvis du ikke allerede er medlem af gruppen, så skynd dig at blive det – og inviter dine kolleger 😊

Sammen er vi stærkest, og når vores budskab bliver delt, liket og forklaret tilstrækkeligt mange gange, ja så lytter politikerne også.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.