40 år i SpilOp'en
Den 15. januar 2025 var en ganske særlig dag for Charlotte Larsen. Her fejrede hun nemlig 40 års jubilæum i Odsherred Kommune. Men ikke nok med det, hun fejrede 40 års jubilæum i SpilOp’en.
Fortjenstmedalje og et besøg hos Kongen er der ikke noget, der hedder, når der står leder ud for ens stillingsbetegnelse. Det gør nu heller ikke Charlotte så meget, og hun blev under alle omstændigheder fejret af sit personale. Her kunne hun, sammen med sine dygtige medarbejdere, se tilbage på 40 utroligt spændende år i SpilOp’en, og det vil vi også gøre her. Vi kan jo starte med at nævne, at SpilOp’en slet ikke hed SpilOp’en i 1985, da hun første gang trådte ind ad døren, men det vender vi tilbage til.
Charlotte har altid villet arbejde med mennesker. ”Mennesker og relationer har altid interesseret mig. Det er spændende og udfordrende, så det var enten socialrådgiver eller pædagog, og jeg valgte pædagog – det har jeg ikke fortrudt”.
Uddannet som pædagog med pædagogik på skemaet
Charlotte blev i sommeren 1983 færdiguddannet pædagog fra pædagogseminariet i Slagelse. 60’erne og 70’erne havde budt på det antiautoritære oprør og flowerpowerbevægelsen, noget der havde ført et mere afslappet syn på børn med sig, og en ”laissez-faire”-bølge prægede daginstitutionerne, især i den første halvdel af 70’erne. Her gik pædagogikken især på, at man ikke skulle gribe så meget ind overfor barnet, da det godt selv vidste, hvad det havde brug for i sin udvikling.
I 80’erne træder to nye retninger ind: Den marxistiske (struktureret pædagogik) og den kritisk-frigørende (erfaringspædagogikken). Erfaringspædagogikken lægger vægt på børnenes med-styring af aktiviteterne, fordi barnet anses for at kunne noget og have gjort sig visse erfaringer, som der skal bygges videre på. Ligesom hos de tidlige reformpædagoger lægges der vægt på legen, eksperimenter, kreativitet, kritisk tænkning, selvstændighed og selvforvaltning. Det var kort sagt noget, der fyldte meget på pædagoguddannelsen dengang. Den udvikling og tilgang kan Charlotte godt nikke genkendende til, og det er noget, hun arbejder efter den dag i dag.
”Da jeg tog pædagoguddannelsen, havde vi undervisning fra kl. 8-15 hver eneste dag i alle tre år. Faget pædagogik fyldte langt det meste af vores skema, men vi havde også psykologi, samfundsfag, værkstedsfag, dansk og musik. Her skulle jeg blandt andet lære at spille guitar”, siger hun og smiler.
Det første pædagogiske job og en 40 timers arbejdsuge
Med det i rygsækken gjorde Charlotte lige efter endt uddannelse sit indtog på arbejdsmarkedet. Målet var - dengang som nu- at pædagogikken hele tiden skulle være det drivende element for arbejdet, og det at lytte til børnene skulle også være i fokus. ”Børnenes stemme er langt større i dag end før i tiden, og måden vi ser børn på er også helt anderledes end i 70’erne og start-80’erne, da jeg kom ud på arbejdsmarkedet”. Her refererer Charlotte blandt andet til nutidens fastlagte fokus på barnets første 1.000 dage som altafgørende for barnets udvikling – noget Charlotte aktivt tænker ind i sin ledergerning, eksempelvis i udmøntningen af bemandingen i institutionen.
Den 15. januar 1985 får Charlotte sit første pædagogiske job. Dengang hed institutionen som sagt slet ikke SpilOp’en, men Asnæs Børnehave. Arbejdsugen lød på 40 timer, og hun blev ansat som 20 timers støttepædagog på en tyrkisk dreng og 20 timer på en anden stue. ”Dengang kunne et barn få en dedikeret støttepædagog, bare fordi man var tosproget – det kan man ikke mere”, fortæller Charlotte, da hun bliver spurgt ind til forskelle mellem dengang og nu. ”Der er skåret kraftigt på ressourcerne siden dengang, så det gælder om at anvende dem med størst muligt pædagogisk udbytte for øje”.
Asnæs Børnehave blev til SpilOp’ens Musik- og Idrætsinstitution
At arbejde på to forskellige stuer var ikke den mest optimale løsning for hverken Charlotte, institutionen eller børnene, så det blev med tiden lavet om. Sidenhen blev hun stedfortræder, så souschef og i november 1999 blev hun leder i institutionen. Som en udløber af kommunalreformen i 2007 blev hendes institution i 2008 slået sammen med den musikinstitution, der lå lige ovre på den anden side af vejen, og hun blev derfor nu leder af SpilOp’ens Musik- og Idrætsinstitution. ”Det var en vildt spændende periode med arbejdet i forbindelse med sammenlægningen af de to institutioner”, husker Charlotte.
Institutionerne var profilmæssigt meget forskellige og så alligevel ikke. Noget af det, Charlotte bemærkede, var dog, at pædagogikken i musikinstitutionen var indrettet efter de fysiske forhold. Det skulle der laves om på. Men hendes nye institution hed jo nu SpilOp’ens Musik- og Idrætsinstitution. Hvor kom det med idrætten fra?
For at finde svaret på det, skal vi gå lidt tilbage før kommunalreformen, og vi skal også dykke ned i to af de mange gode lederfokuspunkter, Charlotte arbejder ud fra: 1) Plejer skal helst være død og 2) Inddrag medarbejderne så meget som overhovedet muligt i dit lederarbejde og -beslutninger.
”Det drivende for mig er pædagogikken, hvad der er oppe i tiden, og hvad mine medarbejdere gerne vil”, fastslår Charlotte.
Leg og bevægelse blev en bærende del
Så da personalet i én af start-00’ernes MUS-samtaler i flæng og uafhængig af hinanden italesatte, at de gerne ville lave noget med leg og bevægelse, ja så tog Charlotte dem på ordet, og sammen undersøgte de, hvordan det kunne se ud i deres institution. Det blev i 2005 til en idrætscertificering gennem Danmarks Idrætsforbund og en gennemgribende indarbejdning af leg og bevægelse i den pædagogiske praksis.
Det fik betydning for de fysiske rammer; stuer og fællesrum har eksempelvis væghængte borde, der let kan foldes sammen og udvide arealet til at udfolde sig på. Der er masser af inventar, man kan og må bevæge sig på.
Hun råder over et dedikeret motorikrum med mulighed for udvidelse (idrætshallen, hun brændende ønskede sig, fik hun dog ikke). Der er kroge overalt i loftet til hængekøjer eller rebstiger, og udearealerne er indrettet til masser af bevægelse - cykelbane, boldbane, klatrebakker, trampoliner og meget mere.
Alle pædagoger er uddannet som idrætspædagoger
Personalet er også blevet rustet til opgaven. Alle pædagoger er uddannet idrætspædagoger (det tager halvandet år), og personalet gennemgår løbende efteruddannelse. Hvert tredje år skal institutionen opfylde nogle bestemte kriterier for at opretholde deres DIF-idrætscertificering, så rammerne og kompetencerne skal være på plads. Charlotte vil dog gerne pointere noget vigtigt. ”Pædagogikken kommer før idrætten. Vi sigter ikke efter foreningsidræt, men pædagogisk idræt”.
Charlotte lægger stor vægt på, hvor spændende det er at arbejde med, og det er noget, både børn og personale stortrives i. Så da SpilOp’en skulle udvides og sammenlægges med musikafdelingen på den anden side af vejen, var det derfor helt naturligt for hende, at personalet dels tog idrætsuddannelsen igen (for at smelte de to personalegrupper sammen socialt og fagligt), og at musikafdelingens fysiske rammer i højere grad var indrettet efter pædagogikken.
Det gik alt i alt meget godt. Musikafdelingen er sidenhen blevet revet ned, og idrætsinstitutionen er blevet udvidet med en ny tilbygning på sin side af vejen. Charlotte havde her en stor hånd med i at sikre, at den blev designet med pædagogikken for øje. I dag hedder institutionen derfor blot Idrætsbørnehuset SpilOp’en, men værdierne og tilgangen har ikke ændret sig.
Flest mulige timer til børnene
Charlotte har lagt vægt på at efteruddanne sig for hele tiden at kunne udfylde sin rolle som pædagog og leder bedst muligt. Hun blev således færdig med en diplomuddannelse i ledelse i 2013 og bruger den aktivt i sin ledergerning hver eneste dag. Noget af det, hun har lært, er, som nævnt tidligere, at medarbejderne skal inddrages mest muligt.
”Der er meget frie rammer til at udfolde os selv pædagogisk, og det er vigtigt for mig, at det forholder sig sådan”, pointerer Charlotte.
SpilOp’en arbejder blandt andet med Professionel læringsCirkel. Den er et utroligt godt deskriptivt redskab, praktisk og letanvendelig og ikke særlig skrifttung. ”Den er spændende at arbejde med og ud fra, for den giver god plads til refleksion og udvikling i arbejdet, og der er ikke så meget afrapportering til forvaltning og politikere”, siger hun.
Forberedelse er vigtigt, men det er både hendes og personalets ønske, at flest mulige timer skal gå til at være sammen med børnene. Personalet har også været med til at udvikle institutionens motoriktræ. I den indtænkes og visualiseres institutionens arbejde med alt det motoriske omkring børnene (grundmotorik, grundlege, færdigheder). Institutionen har desuden udviklet fire fokuspunkter (psykiske, kognitive, sociale, fysiske), der ligger til grund for alt pædagogik omkring idræt og bevægelse.
Med hjælp fra en ekstern leverandør fik de lavet både motoriktræet, PLC-modellen og de fire fokuspunkter som illustrationer, der hænger på væggene og hjælper personalet i dagligdagen. ”Motoriktræet, PLC-modellen og fokuspunkterne er både gode ledelsesmæssigt styringsredskaber for mig og pædagogiske redskaber for personalet i fællesskab - og gode pædagogiskkommunikative redskaber overfor forældrene”, fortæller Charlotte. Det har rykket rigtig meget i en positiv retning.
Vigtigt at personalet bliver hørt
Charlotte har også erfaret, at TRIO-samarbejdet og MED-systemet er utrolig vigtigt for hende og hendes medarbejdere. ”Det fylder meget, men det er mig meget magtpålæggende, at personalet bliver hørt og er inddraget i alt hvad der sker i institutionen. Informationsniveauet er højt, og det betyder, at alle kan og skal bidrage og løfte alt til et højere niveau. Det sætter jeg utrolig stor pris på”, siger Charlotte.
Dette fokus kom virkelig til sin ret og stod sin prøve under Coronapandemien. ”Jeg arbejdede rigtig mange timer under Corona, og TRIO/MED var afgørende i den periode”, husker Charlotte. Retningslinjerne ændrede sig hele tiden (smitterisiko, hygiejneregler og så videre), og det satte store krav til ledelse og de ansatte. Charlotte havde eksempelvis en person ansat til at gøre legetøjet rent, folk blev hjemme, når de var syge, og de store udearealer hjalp til med at opretholde en rigtig god institution, også under vanskelige og uprøvede betingelser som en verdensomspændende pandemi.
”Sygefraværet i institutionen dykkede faktisk betragteligt i den periode, og vi havde på grund af det lave sygefravær (og de skærpede hygiejnekrav) mulighed for en fordybelse, vi ikke ellers har haft – det er så ærgerligt, at der ikke er mulighed for samme fokus i dag”. Det var en spændende og udviklende periode for Charlotte og alle i SpilOp’en, men den var bestemt også hård.
”Jeg elsker mit job, men der har bestemt været perioder, som har været hårdere end andre – Corona var helt sikkert én af de perioder!”
Faglighed, faglighed, faglighed
Hvis det ikke allerede står lysende klart, så spiller høj faglighed en kæmpe rolle i Charlottes virke. Det afspejler sig i alt, hvad hun og hendes personale foretager sig sammen. Så da KL og Forhandlingsfællesskabet i forbindelse med OK21 skabte projektet ”En fremtid på fuldtid”, tog Charlotte og personalet det hurtigt til sig og arbejdede med deres version af det.
Noget af det første, de gjorde, var at omdøbe projektet til ”En fremtid mod flere timer”. Ikke alle ønsker fuldtid, og folk skal kunne se sig selv i det for at være med og være motiveret og engageret, ræsonnerede de.
De har også arbejdet med drømmeskemaer og fire dages arbejdsuger. I starten forsøgte de at skabe drømmeskemaer helt uden nogen former for kriterier, men det gav urealistiske skemaer, så de blev nødt til at opstille nogle kriterier for at få det til at fungere.
Igen guidede pædagogikken dem i deres overvejelser. Kriterier som ”der skal være flest på arbejde, når der er flest børn”, ”der skal være forældrekontakt i løbet af hver uge” og ”der skal være plads og tid til forberedelse” m.fl. blev derfor sat op som udgangspunkt for skabelsen af en medarbejders drømmeskema.
Det fungerer, og de medarbejdere, der benytter sig af muligheden, er glade for det. Dette arbejde, koblet med arbejdet omkring årsnorm, giver nye muligheder i institutionen. Det er blandt andet muligt for personalet at oparbejde en nul-uge, så man for eksempel kan afholde en fire ugers sommerferie.
Det afstedkommer naturligvis spørgsmål omkring, hvordan man får det til at hænge sammen, når rigtig mange børn kun holder tre ugers sommerferie. Her har MED og TRIO igen vist sit værd. Udfordringer og muligheder er blevet drøftet, og gode løsninger fundet. Blandt andet på den baggrund lyder der en stor cadeau fra Charlotte til de tillidsvalgte i SpilOp’en.
Charlotte vægter også en høj faglighed, når hun skal sammensætte sit personale. Pædagogandelen er 73 procent, og tæller man de pædagogiske assistenter med, er Charlotte oppe på 82 procent. Det er også noget af det, Charlotte selv fremhæver, når hun bliver spurgt om de gode pædagogiske tiltag, hun har oplevet i sin tid i Odsherred Kommune. ”Uuh der er mange. Først og fremmest har vi en udbredt grad af metodefrihed. Ikke så mange koncepter, men frihed til at vælge, hvad der giver mening hos os. Det har givet os muligheden til at udvikle motoriktræet og indføre pædagogisk idræt”.
Derudover peger Charlotte på muligheden for, og fokusset på, efteruddannelse, at Odsherred Kommune ikke (modsat mange andre kommuner) har indført områdeledelse i dagtilbud, og muligheden for at forny og udvide de fysiske rammer.
At være dagtilbudsleder i dag
Når snakken falder på det at være dagtilbudsleder anno 2025, så siger Charlotte: ”Det er meget varieret. Der er perioder, hvor man næsten ikke er i huset, men render til møder og arbejdsgrupper ude i byen, og andre tidspunkter, hvor der er god tid til at arbejde med pædagogfaglige og personalemæssige udviklinger”.
Charlotte vil også fremhæve, at mangfoldighed er en stor styrke, som gør det spændende at arbejde som leder. ”Det er så spændende at have fingeren på pulsen med direkte mulighed for at påvirke og søsætte tiltag til gavn for den pædagogiske praksis i kommunen”, påpeger Charlotte.
SpilOp’en er så stor, at der, udover Charlotte, er ansat en pædagogisk leder. ”Helle (red. den pædagogiske leder) er livsnødvendigt for driften af institutionen, og derudover kommer den daglige ledelsesmæssige sparring med hende, som jeg ikke kunne være foruden”, siger Charlotte uden tøven.
Fremtiden for Charlotte og for SpilOp’en
Hvad byder fremtiden så på for Charlotte Larsen? Selvom det er svært at se og høre, når man sidder og har livlige snakke om pædagogik, ledelse, uddannelse og økonomi i såvel fortid, nutid og fremtid, så siger Charlottes dåbsattest 64 år. Men på trods af, at pensionsalderen rykker hastigt nærmere, er der stadigvæk masser for hende endnu at tage fat på.
De kommende år står institutionen overfor et generationsskifte – et generationsskifte der også inkluderer Charlotte selv. Det er faktisk en udtalt udfordring i hele Odsherred Kommune, hvor næsten hver fjerde pædagog er plus 60 år. Nye ansigter skal derfor helt naturligt ind i Odsherred og SpilOp’en de kommende år, og det glæder Charlotte sig faktisk til. For hvem er alle disse nye medarbejdere som mennesker? Hvad er de optaget af, hvilke færdigheder kommer de med, og hvordan skal det indgå i den fremtidige pædagogiske praksis i institutionen?
Opgaverne omkring børn med særlige vilkår kommer også til at fylde stadigt mere. Charlotte har otte pladser til det, Odsherred Kommune kalder mild specialisering, og der skal ske en yderligere forankring af den opgave i de kommende år.
Charlotte kæmper, sammen med alle andre pædagogiske tilbud, med, at der bliver færre og færre pædagoger til de ledige stillinger. Det forsøger hun at løse ud fra devisen: Der skal være rart at være, pædagogikken skal være i højsædet, der skal være en klar og tydelig ledelse, en udpræget grad af metodefrihed og et stort fokus på idræt, leg og bevægelse. Det har virket indtil videre, og det satser hun på holder ved.
”Jeg er stolt af det arbejde, jeg har udrettet i mine 40 år i Odsherred Kommune, og jeg synes, jeg kan give en god institution videre til den næste leder den dag, jeg vælger at stoppe”, slutter Charlotte.
BUPL Midtsjælland vil gerne ønske Charlotte Larsen et kæmpe tillykke med de 40 års jubilæum som pædagog, 25 års jubilæum som leder og et aktivt medlem hos os, og en flot repræsentant for vores profession.