Faglig konsulent til pædagogernes fagforening i Hovedstaden

Brænder du for at gøre en forskel for mennesker, der har udfordringer i deres arbejdsliv?
Vi søger en konsulent med indgående juridisk viden om ansættelses- og forvaltningsret samt erfaring inden for det sociale- og/eller beskæftigelsesretslige område. Du vil få mulighed for at omsætte dine kompetencer i en meningsfuld kontekst i pædagogernes fællesskab i BUPL Hovedstaden. Lyder det som noget for dig? Så søg stillingen som faglig konsulent i personsagsbehandlingen i BUPL Hovedstaden.

Dit ansvar

Du skal møde medlemmernes spørgsmål med kompetent og empatisk vejledning, når de søger svar på små og store spørgsmål vedrørende deres arbejdsliv eller deres forløb i jobcentret. De spørger om barsel, ferie, opsigelse, sygdom, samarbejde, arbejdsmiljø, sygedagpenge, fleksjob, pension og alt derimellem. Du skal kunne formidle regler, love og overenskomster, så medlemmerne kan forstå handlemulighederne i deres situation.

Du skal, i tæt samarbejde med kollegaerne i personsagsbehandlerteamet, føre medlemmerne trygt og fagligt igennem opståede sagsforløb. Det kan være i forbindelse med afsked, samarbejdsvanskeligheder, fraværsforløb, sager i jobcentret mm.

Du skal selvstændigt kunne forhandle afskedigelsessager. Du skal kunne rådgive og vejlede medlemmerne om ansættelse- og arbejdsvilkår, overenskomster og aftaler på det kommunale, selvejende og private område, og om den sociale og beskæftigelsesretlige lovgivning. Derfor skal du have en god indlevelsesevne og lyst til at gøre en forskel for medlemmerne, som ofte står i en sårbar situation.

Du skal varetage opgaven som bisidder ved de svære samtaler, som medlemmerne kan have brug for din hjælp til at gennemføre. 

Vi tilbyder

  • Et job med forskelligartede opgaver i en omskiftelig hverdag 
  • Et job med mange samarbejdspartnere 
  • En arbejdsplads med gode kollegaer, godt arbejdsmiljø og team supervision
  • Mulighed for kurser og efteruddannelse, der er målrettet opgaverne
  • Eget kontor i lyse lokaler lige ved Islands Brygge Metro. 
     

Vi leder efter en kollega, der

  • Er interesseret i fagbevægelsens arbejde
  • Har uddannelse med relevante juridiske kompetencer
  • Bruger sparring og vidensdeling som et naturligt redskab.
  • Gerne har erfaring med sagsbehandling og forhandling fra en faglig eller politisk styret organisation.
  • Har kendskab til overenskomst- og aftaleområdet og evner at sætte sig ind i nye aftaler og regler
  • Har kendskab til ansættelses- og forvaltningsret samt lovgivningen på det sociale  og det beskæftigelsesretlige område
  • Positiv indstilling til og evner i forhold til medlemskontakt og telefonrådgivning.
  • Gerne erfaring med rådgivning og vejledning 
  • Er interesseret i eller har kendskab til det pædagogiske fagområde
     

Vi søger en person, der

  • er udadvendt, empatisk og god til at engagere sig.
  • er god til at tage selvstændigt ansvar og til at indgå i et team og i samarbejde med ledelse og øvrige medarbejdere.
  • kan se udfordringer i et job under forandring og kan trives i en til tider hektisk hverdag med mangeartede krav.
     

Ansøgning

Skriftlig ansøgning med vedlagt CV og kopi af eksamensbevis sendes til hovedstaden@bupl.dk (skriv ”Faglig konsulent” i emnefeltet) 

Ansøgningsfristen er fredag d. 21. februar 2025 kl. 10.00. Ansættelsessamtaler gennemføres  i uge 9. 

 

Flere oplysninger 

Løn efter uddannelse og kvalifikationer. 

Læs mere om jobbet og BUPL Hovedstaden som arbejdsplads her

Kontaktperson: Kontorleder Dan Lange, telefon nr. 3546 5766.

BUPL er forhandlingsberettiget organisation på landsplan for ca. 60.000 pædagoger og klubflok, der arbejder i daginstitutioner, klubber, skoler, biblioteker, dagcentre m.v., samt for de pædagogstuderende.  BUPL Hovedstaden dækker kommunerne Dragør, Frederiksberg, København og Tårnby, hvor vi arbejder for ca. 3.700 medlemmer. På fagforeningskontoret er vi i alt 19 ansatte og valgte.

Fandt du, hvad du søgte?

For at undgå spam, skal du godkende at du ikke er en robot.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.