Vilkårsundersøgelse viser en stigning af børn i daginstitutionerne

Oplever du en stigning af børn i daginstitutionerne? Så giver det god mening. Vilkårsundersøgelsen viser en markant stigning af særligt små børn i daginstitutioner.
Små børn

Der er en stigning af børn - og særligt yngre børn - i daginstitutionerne i BUPL Hovedstadens kommuner. Det viser nye tal fra BUPL's landsdækkende vilkårsundersøgelse. 

Graf
Kilde: BUPL's vilkårsundersøgelse 2023. Grafen er lavet på baggrund af svar fra medlemmer af BUPL Hovedstaden, og viser 20 pct. stigning af børn i alderen 5-8 måneder. 39 pct. stigning af børn i alderen 9-11 måneder.

Faktisk svarer BUPL's medlemmer i vilkårsundersøgelsen at 47 pct. oplever at stuerne er normeret med flere børn end tidligere. Og 41 pct. oplever, at børnene er yngre, når de starter i daginstitution end tidligere. En af årsagerne på dette, er den nye barselslov, der trådte i kraft i august 2022. Det er et generelt problem, som viser sig at være særligt tydeligt i Hovedstadsområdet. 

Pædagoger er uddannet til at drage omsorg for små børn i vuggestuerne og til at sikre deres trivsel. Men det kræver den rette bemanding og tid til nærvær med børnene. 

Formand for BUPL Hovedstaden, Henriette Brockdorff

Små børn kræver mere af personalet, og det stiller større krav til pædagogernes faglighed. Vilkårsundersøgelsen viser desværre samtidigt, at 50 pct. af pædagogiske ledere i hovedstaden oplever, ikke at kunne besætte en ledig pædagogstilling. Når rammebetingelserne i forvejen er presset til det yderste, og man har svært ved at rekruttere og fastholde pædagoger, lægger det et kritisk pres på daginstitutionernes hverdag. 

Læs også: https://bupl.dk/boern-unge/nyheder/deltidsansatte-paedagoger-loefter-sloeret-saadan-faar-i-os-op-i-tid 

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.