Regeringens løft af folkeskolen fylder i kommunerne 

Det såkaldte kvalitetsløft af folkeskolen er reelt set en ny skolereform, der træder i kraft i det kommende skoleår 2025/2026. Alle kommuner, herunder Tårnby, Frederiksberg og Dragør er derfor i fuld gang med at tilpasse den nye lovgivning til deres egne folkeskoler. Det kan ikke undgås, at det får betydning for de fritidspædagogiske tilbud og pædagogernes arbejde i skolerne. Derfor er vi allerede nu ved at inddrage tillidsrepræsentanterne i dialogen.

Skoledagen afkortes og timebanken opstår

Som del af det nye kvalitetsløft er det besluttet, at skoledagen for indskolingen skal være minimum to timer kortere om ugen. Det betyder, at den fritidspædagogiske hverdag udvides for børn og personale. Derudover forsvinder UU-timer (understøttende undervisning), og timerne derfra overføres til en timebank, som skolen råder over. Hvordan brugen af timebanken skal være, er op til den enkelte kommune. Idéen med timebanken er at øge fleksibiliteten, men det afhænger i høj grad af, hvordan man beslutter at bruge timebanken lokalt. 

Alt det indgår i planlægningen af det næste skoleår. Skemaer skal omlægges efter ny prioritering. Det er særligt rammerne og kriterierne for brug af timebanken, der fylder i kommunerne, samt hvordan den enkelte skole har tænkt sig at omlægge skoledagen og eventuelt afkorte endnu mere end minimumskravet i kvalitetsløftet. 

Potentiale for pædagoger og bedre trivsel

Rummet for pædagogik i den nye skolereform afhænger af, hvad der besluttes i den enkelte kommune eller på den enkelte skole, hvis kompetencen lægges derud. Derfor søger BUPL Hovedstaden så stor indflydelse som muligt i vores dialog med kommunerne. Den nye lovgivning betyder, at børnene skal bruge mere tid i fritidsinstitutionen, og det har betydning for pædagogers arbejdsdag. Derudover kan den nye fordeling af timer i skolen medføre ændrede og flere opgaver og timer for pædagoger i skolen, så muligheden for flere fuldtidsstillinger inden for det fritidspædagogiske område bliver hermed bedre, hvilket vi har efterspurgt længe. 

Derudover vil regeringens krav om ’co-teaching’ (to voksen ordning) forbedre mulighederne for tættere samarbejde og større brug af pædagogiske kompetencer i skolen. Det er positivt, fordi det både er en god kombination af fagligheder, der øger trivslen og ofte fører til en mere spændende skoledag. Derudover er pædagoger set med økonomiske øjne fortsat billigere end en skolelærer, og vil sandsynligvis i mange tilfælde blive valgt til som den ene del i et klasseteam.

BUPL Hovedstaden mener dog, at de trivselsmæssige gevinster overstiger det økonomiske incitament. Pædagoger er eksperter i fællesskab, relationer, leg mm., og vi tror på, at flere pædagoger i folkeskolen kan vende den stigende mistrivsel blandt børn og unge. 

Det sker der på skole/fritidsområdet i Tårnby, Frederiksberg og Dragør

BUPL Hovedstaden følger nøje med i de kommuner, hvor vi repræsenterer pædagoger i skoler og fritidstilbud. 

I Tårnby er forhåbningerne store til kommunens kommende ”nye” folkeskole. Kommunen har lavet et udspil til rammerne, som de sendte i høring i marts. BUPL Hovedstaden roste Tårnby Kommune for forslaget, der bl.a. sætter mål for SFO, hvor man vil prioritere og sikre høj kvalitet. Forslaget lægger også op til en høj gennemsigtighed i skolernes tildelingsmodel og brug af timebank. Tårnbys udspil lagde dertil også vægt på inddragelse af de rette kompetencer – herunder SFO-leder i skolebestyrelsen, TR for pædagoger på lige fod med lærerne og vigtigheden af at inddrage pædagoger i trivsels- og inklusionsfremmende indsatser. Læs BUPL Hovedstadens høringssvar herunder. 

På Frederiksberg er der også et omfattende arbejde i gang. Indtil videre er der konkret udarbejdet tre modeller med bud på, hvordan man kan administrere og sætte rammer for en kortere skoledag og timebank. Modellerne har været i høring på skolerne, og der var en jævn spredning mellem de tre forslag, som overordnet set handler om 1) at bevare den nuværende struktur på nær ny lovgivning om kortere skoledag, 2) ny fordeling mellem lærer og pædagoger samt 3) fuld selvbestemmelse på den enkelte skole ud fra ny lovgivning. 

Lige nu afventer vi det videre arbejde og følger udviklingen tæt. Samtidig opfordrer vi til lokal vidensdeling og dialog. 

I Dragør er man i øjeblikket ved at kigge på de nye rammer for folkeskolen i kommunen. BUPL Hovedstaden er inddraget i det foreløbige og indledende arbejde. Indtil videre er vi positivt stemte over for processen. Interessen for det pædagogiske perspektiv ind i den nye folkeskole virker til være en integreret del af forberedelserne til de forandringer, der skal ske i de kommende år. Dragør Kommune er samtidig i gang med en omfattende analyse af hele skole- og fritidsområdet, hvor de bl.a. sammenligner sig med andre kommuner og kigger ned i unges behov, og hvad der er brug for at tilbyde unge i Dragør.     

BUPL Hovedstaden organiserer ikke de københavnske folkeskoler eller KKFO, hvorfor København ikke nævnes i denne artikel. Nogle tiltag kan dog få betydning for klubpædagoger, men ikke i det foreløbige arbejde.