Oplev pædagog, murer og kunstner Isak Larvads værker i din fagforening
Af Charlotte Toft
Det er anden gang Isak udstiller her i Ballerup, og denne gang er der også skulpturer med fra hans datter Freya, der netop er blevet ansat som pædagogmedhjælper.
Inspiration
Isak er inspireret af teater og musik og udover skulpturer og vaser består udstillingen af en række portrætter, hvor man bl.a. møder Paris’ cafégængere, Freddie Mercury m.fl. alt sammen på fladerne af IKEA-hylder, som en del vil kende fra egne hjem op gennem flere årtier.
Isak Larvad bruger konsekvent genbrugs-hylderne i denne udstilling. Brædder, der begyndte livet som stigereoler i Ikea og nu er slebet og malet med olie, akryl, spray eller tusch. Til sidst har de fået et lag epoxy eller lak.
Udstillingen kan ses fra i dag
Udstillingen kan ses i stueetagen fra i dag hos BUPL Storkøbenhavn, Socialpædagogerne i Storkøbenhavn og Socialpædagogerne i Nordsjælland, Lindevænget 19, 2750 Ballerup, hvorefter en anden pædagog/socialpædagog vil udstille.
Er du interesseret i at købe billederne foregår det ved direkte kontakt til Isak Larvad på 22878038 eller ilarvad@hotmail.com. Isak oplyser i øvrigt, at der er 10% rabat for medlemmer af BUPL og Socialrådgiverne.
Du kan se flere af Isaks billeder og skulpturer på www.isaklarvad.dk
Er du også både kunstner og pædagog ?
Hvis du både er kunstner, pædagog og medlem af BUPL Storkøbenhavn og har en udstilling, du gerne vil pryde lokalerne med i BUPL Storkøbenhavn i Ballerup, så er du meget velkommen til at sende os en mail til storkobenhavn@bupl.dk med billeder af dine værker, og hvor der desuden er lidt information om dig selv og evt. et link til din hjemmeside, hvis du har en sådan. Vi vil helst kunne hænge dine ting op, men kontakt os gerne uanset din kunstart.