Valgpræsentation: Christa Thestrup
- Navn: Christa Thestrup
- Hvor arbejder du: Forhandlingsleder og kasserer i BUPL Nordsjælland og PBU delegeret.
- Hvor længe har du været pædagog: Uddannet i 1995 og været faglig sekretær i mange år.
- Hvad stiller du op til: Kasserer og PBU delegeret
Kære medlem af BUPL Nordsjælland
Velkommen til generalforsamling – uanset om du er ny – eller har været med i mange år.
Det glæder mig at du vil være med, for jeg tror på styrken i BUPL fællesskabet.
Medlemmernes penge
Som politisk valgt kasserer er mit fokus, at økonomien altid skal skabe størst mulig værdi for medlemmerne. Midlerne skal anvendes med et tydeligt medlemssigte og i forhold til de udfordringer pædagoger og ledere står i.
Jeg forpligter mig til, at vi anvender økonomien fornuftigt og løbende vurderer om vi skal justere vores prioriteringer. Som et grundlæggende princip, ikke kun når økonomien er presset.
BUPL fællesskabets styrke
Mit fagpolitiske fokus er vilkårene for den samfundsbærende opgave som BUPL’s medlemmer løfter og den regning vi sender, på samfundets vegne.
Det er alvorligt, når pædagoger presses på det inderste af deres profession.
Med høj medlemsinvolvering og et stærkt sammenhold i BUPL fællesskabet, kan vi udfordre og stå som modvægt til reduktion af kvalitet og vilkår.
Den samfundsdebat vil jeg fortsat udfordre.
Løn
Vi skal skabe bedre overensstemmelse mellem pædagogers og lederes opgaver, viden og kompetencer – og afregningen herfor. Og løn er fortsat en gangbar valuta.
Pædagoger har både hoved og hænder med på arbejde. Vi er tæt på børn, unge og familier – i hverdagen og når livet udfordrer. Vi står klar med en hånd i ryggen eller en hånd at holde i - og vi ved hvorfor og hvornår det er nødvendigt.
Vi skal løfte såvel værdien af og prisen for at løse opgaven.
Den opgave sætter jeg forrest.
Jeg vil rigtig gerne fortsætte det arbejde, der skal gøres.
Dine tre mærkesager:
- Medlemmernes penge
- Løn
- BUPL fællesskabets styrke