Alt du skal vide om den stiftende generalforsamling 2026
Den 3. oktober 2026 inviterer vi medlemmer fra BUPL Hovedstaden og BUPL Bornholm til den stiftende generalforsamling. Her tager vi hul på et nyt kapitel, når vi samler de to fagforeninger i én fælles organisation. Samtidig skal vi vælge den politiske ledelse, vedtage vedtægter og budget og sætte retningen for de kommende år.
På denne side finder du alt, hvad du skal vide om generalforsamlingen. Vi opdaterer løbende med praktiske oplysninger, dagsorden, kandidater og øvrigt materiale.
TILMELD DIG LIGE HER
Hvorfor skal du deltage?
Den stiftende generalforsamling er først og fremmest medlemmernes dag. Det er her, vi mødes for at drøfte BUPL Hovedstadens fremtid, vælge den politiske ledelse og sætte retningen for den nye fælles fagforening.
Samtidig bliver det første gang, medlemmer fra Bornholm, Dragør, Frederiksberg, København og Tårnby samles til én fælles generalforsamling. Derfor håber vi, at så mange som muligt har lyst til at være med.
Dagsorden foreløbig
Dagsorden foreløbig
Opdateres løbende....
Har du lyst til at stille op?
Den stiftende generalforsamling er din mulighed for at stille op til et politisk hverv i den nye BUPL Hovedstaden.
Måske har du en mærkesag, du brænder for. Måske vil du være med til at repræsentere dine kolleger. Eller måske har du lyst til at være med til at præge udviklingen af vores fælles fagforening.
Du kan melde dit kandidatur inden generalforsamlingen eller stille op på selve dagen, hvis du opfylder betingelserne i vedtægterne.
Sådan stiller du op
Inden generalforsamlingen
Hvis du allerede nu ved, at du gerne vil stille op, hører vi meget gerne fra dig. Send en mail til Henriette Brockdorff på hvb@bupl.dk.
Melder du dit kandidatur inden den 13 september 23.59, får medlemmerne mulighed for at lære dig bedre at kende inden generalforsamlingen. Du bliver præsenteret på BUPL Hovedstadens hjemmeside med et billede og en skriftlig præsentation, og du har også mulighed for at supplere med en kort videopræsentation.
Læs mere om kandidatpræsentationerne og find guiderne længere nede på siden.
På selve generalforsamlingen
Du kan også vælge at stille op på selve generalforsamlingen.
Bemærk, at kandidater, der opstiller på dagen, ikke vil indgå i præsentationen af kandidater på hjemmesiden eller i BUPL Hovedstadens øvrige kommunikation forud for generalforsamlingen.
Mød kandidaterne!
Forud for den stiftende generalforsamling kan du her på siden lære kandidaterne bedre at kende.
Alle kandidater, der melder deres kandidatur senest den. 13 september 2026, bliver præsenteret med et billede og en kort tekst om, hvem de er, hvorfor de stiller op, og hvad de gerne vil arbejde for. Kandidaterne har også mulighed for at supplere deres præsentation med en kort videopræsentation.
Overvejer du selv at stille op? Så har vi udarbejdet to guider, der hjælper dig godt i gang: én til den skriftlige kandidatpræsentation og én til videopræsentationen. Her finder alt den praktiske information, gode råd og inspiration til, hvordan du kan præsentere dig selv og dit kandidatur.
Har du lyst til sparring? Sender du os et udkast senest den 13. september 2026 kl. 23.59, hjælper vi gerne med sproglige rettelser og finpudsning, så din kandidatprofil står så skarpt som muligt. Indholdet er dog dit eget ansvar, og det er dig som kandidat, der står inde for det, der bliver offentliggjort.