København: Institutioner og skoler skal dække enormt merforbrug

Lige inden Kristi Himmelfartsferien besluttede Københavns Børne- og Ungdomsudvalg, hvordan et forventet merforbrug i 2023 på 223,3 mio. kr. skulle håndteres. 

Trods protester fra BUPL Hovedstaden og andre lokale fagforeninger og forældreorganisationer indførte udvalget en etårig rammebesparelse på 0,75 pct – altså en grønthøster, der skal indhente 65 mio. kr. af det samlede merforbrug. Besparelsen rammer hovedsageligt de enkelte institutioners og skolers budget til personaleomkostninger. 
Det er stik i mod vores anbefaling om at hente pengene uden for kernedriften, der i forvejen er hårdt presset. 

”Det virker håbløst at skulle spare på et område, hvor der allerede må prioriterer benhårdt for at få enderne til at mødes. En betydelig del af udgiftspresset er opstået, fordi der er større søgning til de københavnske vuggestuer. Det betyder i praksis, at institutionerne selv må betale prisen for en stigning i dækningsgraden. Det er absurd. Samtidig er der stor mangel på pædagoger og ledere til at løfte de stadig voksende opgaver både i størrelse og kompleksitet. Det går ud over de børn og unge, som vores medlemmer har dedikeret deres arbejdsliv og faglighed til at tage sig af. Det er dybt frustrerende,” siger Henriette Brockdorff, formand i BUPL Hovedstaden. 

Mistrivsel løses ikke med besparelser – tværtimod må KL og kommunerne investere 

”I årevis har vi advaret om, at flere børn og unge mistrives, og vi oplever hvert år i alle vores kommuner stigende udgifter til specialområdet, der udløser besparelser på det samlede område. Dermed presses det almene område ekstra, og det skubber flere børn og unge ud i specialområdet, da ressourcerne til at favne særlige behov er utilstrækkelige i de almene institutioner. Det er skruen uden ende og fuldstændig uholdbart,” siger Henriette Brockdorff, formand i BUPL Hovedstaden. 

BUPL Hovedstaden mærker, hvordan mistrivsel også vokser blandt medlemmerne, hvor antallet har sygemeldinger udløst af moralsk stress fylder mere end før. 

”Følelsen af at føle sig utilstrækkelig i en længere periode, kan gøre dig syg. Og når rammerne for det pædagogiske arbejde bliver presset af økonomi gang på gang, kan det ikke undgås, at vi har dygtige pædagoger, der knækker. Nogle bliver så ødelagte, at de ikke kan vende tilbage til faget. Det er sørgeligt. Både for den enkelte pædagog, men også for vores profession, og de børn og unge, som vi så gerne vil gøre en forskel for,” siger formanden. 

Problemstillingen om, at der ”pludselig” mangler penge midt i et budgetår er ikke ny. Børne- og Ungeområdet – særligt specialområdet – er notorisk kendt for at blive underbudgetteret. 

”Når vi taler med kommunerne om kvalitet og rekruttering, så bliver vi mødt af hensigtserklæringer fra politikere og forvaltninger om at skabe gode og bæredygtige institutioner. Men det føles som varm luft, når vi år efter år igen advarer om konsekvenserne ved budgetforslag og senere på året skal håndtere besparelser,” siger Henriette Brockdorff, der mener at udfordringerne med at sikre en bæredygtig kommunal økonomi i høj grad skyldes strukturelle problemer. Regeringen og Kommunernes Landsforening har for nyligt forhandlet rammerne for kommunernes økonomi for næste år, som sætter en grænse for hvor meget kommunerne på bruge på service. Igen til næste år mangler der finansiering af centrale udgifter – i særdeleshed på det specialiserede socialområde.