Brev til Københavns politikere: Bevar basispladserne! 

Som ledere er det vores daglige ansvar, at der bliver arbejdet forsvarligt med alle børn. Med den påtænkte nedlæggelse/omlæggelse af basispladser og fokus på tidlig integrering, vækker det en stærk bekymring hos os, da muligheden for at løfte opgaven bliver stærkt forringet. 

Fra vores faglige perspektiv, vil det komme til at have så store konsekvenser for alle børn i dagtilbud og senere i skole, at vi føler os nødsaget til at råbe op. 

Vi taler som ledere af selvejende institutioner i KK ud fra en stor videns- og erfaringsbank i forhold til at varetage forholdene for børn på basispladser og børn på almene pladser. Vi har i vores netværk ledere fra almenområdet, ledere med nuværende basispladser, en leder der tidligere har fungeret som leder af Københavns største basisplads-institution samt en leder fra specialinstitution med spidskompetencer på specialområdet.

 Specialanalysen mangler centrale faglige perspektiver 

Vores udgangspunkt er helt i tråd med det som analysen beskriver, nemlig at diversitet i børnegruppen er en styrke og at børn som udgangspunkt skal inkluderes. Vi arbejder alle ud fra tesen om mindst mulig og rettidig indgriben.

Men ’Specialanalysen’ bygger på en præmis, som er en ensidig faglig vurdering omhandlende inklusion af børn med særlige behov. Der mangler i specialanalysen en opsamling af viden fra de fagligheder, som arbejder med børn i praksis.  Den afviser eller minimerer pædagogisk praksisviden, som er bygget op over flere årtier, om hvordan man får succes med inklusion herunder rammer for børn med særlige behov – basispladser og specialinstitutioner.

Relevant forskning sammen med årtiers praksisviden om tidlig indsats

En bred vifte af relevant forskning underbygger værdien af en tidlig indsats. De første år af børns liv er afgørende for, hvordan de kommer til at klare sig. 

Inden for autismespektrummet har man fx et vindue inden de bliver 5-6 år, hvor man virkelig kan afhjælpe, støtte og opbygge den vigtige indre kerne, som børnene har brug for. Hvis de i den periode kommer i pres og stress, så har det konsekvenser for dem resten af livet. 

Basispladser som grundlag for tidlig indsats 

Basispladser er en grundlæggende struktur og faglig ramme for børn med særlige behov. De er fundamentalt vigtige for at lykkes med inklusion og integrering af børn med særlige behov, og for at lykkes senere i skole. Intentionerne i ’Specialanalysen’ er at omlægge basispladser i nuværende form. 

Basispladser er en løsning, hvor et barn og en familie, får muligheden for at gå i et alment tilbud, og hvor barnet kan inkluderes i et tempo, der er muligt for barnet. Det realiseres med succes, når der er afsat ekstra ressourcer og midler til at understøtte barnets udvikling. Opgaven forudsætter, at der er pædagoger med uddannelse og stor metodebevidsthed til at varetage barnets behov.

Børn i basispladser er sammen med andre alderssvarende jævnaldrende, som de kan spejle sig i og udvikle sig med, enten fuldt inkluderet på stuerne, eller i en basisgruppe. Det er en succes, fordi det foregår i det rette tempo og med den relevante faglige ekspertise og i små overskuelige rammer for barnet.

Ændringerne undergraver det faglige miljø i institutionen

Specialanalysen peger på nogle rammer, som udfordrer det pædagogiske arbejde voldsomt. 

Pædagogens opgave i basisplads-sammenhæng er at være tæt på barnet, oversætte barnets og stuekammeraternes intentioner, guide og vise vej, berolige et belastet nervesystem hos barn og forældre, holde møder med familien, møder med netværket og med de tværfaglige samarbejdspartnere. 

Alt dette gøres for at finde en løsning, så barnets udvikling bliver så positiv som muligt og i et tempo, som er realistisk. Arbejdet med basispladser er tidskrævende, det fordrer fysiske rammer og ofte en særlig specialpædagogisk viden - og sidst men ikke mindst kvalificerede og uddannede medarbejdere. Men det måske vigtigste er, at barnet integreres i et tempo som gør, at indsatsen bliver en succes. 

En tidligere integrering er teoretisk set en god tanke, men i kraft af vores mangeårige erfaring, er vi dybt bekymrede for, at det kan komme til at blive en praksis uden succes, da man ikke tager hensyn til det enkelte barn. 

Ydermere taler vi ind i en virkelighed, hvor dagtilbud har stor mangel på pædagoger, og vi som ledere forsøger på bedste vis, at få enderne til at nå sammen. 

Fakta er, at den opgave vi muligvis står overfor nu, hvor vi skal rumme endnu flere børn med særlige behov, kommer til at skulle varetages af en høj grad af uuddannede medhjælpere. De er i forvejen maksimalt pressede og vil fremover skulle fungere uden vejledning fra de faglige miljøer, der kan modtage børnene med succes. Det er en kompleks og alt for stor opgave for en medhjælper, der ofte er et ungt menneske, der holder sabbatår efter endt gymnasieuddannelse. Det er for nuværende allerede et meget stort problem, at vi ikke har de kvalificerede medarbejdere, som området har behov for, og det vil givetvis kun vokse sig endnu større, hvis alle børn skal mødes på lige vilkår i almentilbuddet.

Det bliver svært eller næsten umuligt for en leder at tage ansvar for at lykkes med den faglige opgave. 

Rammerne giver ikke faglige muligheder for at rumme børn med særlige behov

I analysen tales der ligeledes ind i tidlig visitering af børn som et problem. Det er det givetvis, hvis vi udelukkende tænker økonomi i et kortsigtet perspektiv. 

Relevant forskning underbygger værdien af tidlig indsats, dvs. at det er indsatsen for børn 0-6 år, der er afgørende for senere succes for skolevalg, job, uddannelse etc. 

Vi er dybt bekymrede for konsekvenserne af specialanalysen, hvis basispladser omlægges, fordi vi ser i praksis konsekvenserne af at forcere inklusion og integrering af børn med særlige behov og forsøger at få dem til at passe ind i de almenpædagogiske rammer for tidligt. 

Vi forventer, at flere børn ikke vil lykkes i almen børnehave og skole 

Det at inkludere børn, der har udfordringer, som kalder på behandling eller som minimum har et massivt støttebehov, er en stor belastning for et dagtilbud, hvis der ikke er fagligheden, tiden og hænderne til at udføre arbejdet omkring barnet. 

Barnet i den udsatte position vil i de situationer naturligvis ikke kunne understøttes relevant, og de uhensigtsmæssige strategier og symptomer på mistrivsel vil blive større og mere alvorlige. 

Hvis man fx sætter et barn med autisme i et alment dagtilbud, hvor der ikke er ekspertise til at forstå barnet, så sker det ofte at barnet får angst, OCD, tics og andet - oven i autismen. Det er belastningsreaktioner, som skaber stor mistrivsel. 

Ydermere er det en stor belastning for stuens øvrige børn at være omkring kammerater, der måske er stærkt udadreagerende, eller har brug for hjælpe men ikke får den. Risikoen er, at almengruppen også udvikler nogle uhensigtsmæssige måder at være i kaos på, udvikler angst eller kopierer den uønskede adfærd.

Vi vil gerne være en del af løsningen 

Dagtilbudsloven lægger op til, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at børn med særlige behov under 18 år skal have et tilbud om støtte. Vi er oprigtigt bekymrede for at de tidligere mål om chancelighed ikke kan effektueres, hvis kommunen nedlægger eller omlægger basispladser og giver opgaven til et stærkt udfordret almenområde.

For børn med handicap, kan vi forvente en alvorlig forværring af deres tilstand, når de i al hast forsøges inkluderet i miljøer, hvor der ikke er den nødvendige specialpædagogiske viden og erfaring, og ej heller de rette fysiske rammer.

Vi vil meget gerne være en del af løsningen af de udfordringer dagtilbudsområdet står med, og håber på en god dialog om de overvejelser, vi rejser.

Underskrevet af ledere i selvejende institutioner i Københavns Kommune