Fyraftensmøde i Køge: Leg sproget frem med Lotte Salling

Der er garanti for smil på læben, når psykomotorisk terapeut Lotte Salling gæster BUPL Sydøsts fyraftensmøde i Køge torsdag den 29. oktober.

Gå ind på tilmeldingssiden nu og se, om der stadig er ledige pladser.
Fyraftensmøde januar 2025
I 2024 optrådte hun på vores fyraftensmøde i Vordingborg, og i 2025 lagde hun vejen forbi Ringsted. I år dukker Lotte Salling op i Køge for at inspirere endnu en stor forsamling pædagoger.

"Vores bedste pædagogiske værktøj er os selv"

Sådan lød en af Lotte Sallings pointer på de foregående års fyraftensmøder i BUPL Sydøst, og der har i sandhed været vægt bag hendes ord.

Lotte formår med sin humor, teori og energi at aktivere store forsamlinger af pædagoger om en række konkrete ideer til at stimulere børns sprog gennem leg, musik, rytmik og bevægelse. Og i 2026 får du chancen igen. 

Torsdag den 29. oktober dukker hun op på vores fyraftensmøde i Køge Nord Sport Center.

Så kom og få konkret inspiration til praksis, lidt at spise og drikke samt muligheden for at netværke med andre pædagoger fra området.

Tryk på den gule knap her på siden for at se, om der stadig er ledige pladser.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.