Få tjekket din løn

Det kan være svært at gennemskue tillæg, erfaringsgrundlag, pension, feriepenge og de mange andre poster, der kan være på en lønseddel. Som medlem af BUPL Storkøbenhavn kan du få tjekket, om du får den rette løn.
Løntjek
Løntjek i Rødovre

Af Charlotte Toft

Løntjek er noget, som vi tilbyder året rundt, men årene kan gå, så derfor sætter vi en gang om året særligt fokus på løntjek sammen med de andre OK fagforeninger.

Få tjekket din lønseddel regelmæssigt
Som medlem af en faglig organisation, og det er du som medlem af BUPL Storkøbenhavn, har du altid muligheden for at få tjekket din lønseddel. Erfaringen viser da også, at det kan være en rigtig god idé, for fejl opstår.

Typiske fejl på lønsedlen
Typiske fejl er manglende udbetaling af tillæg, feriepenge eller pension, utilstrækkelig overtidsbetaling eller forkert indplacering efter endt uddannelse.

Vidste du..

... at du altid kan få tjekket din løn som medlem af BUPL Storkøbenhavn

Spørg din tillidsrepræsentant
Hvis det er noget tid siden, du har undersøgt eller kigget på din lønseddel, så begynd evt. med at spørge din tillidsrepræsentant, om han eller hun vil hjælpe dig med at få tjekket, om du får den korrekte løn. De fleste tillidsrepræsentanter er uddannet til det. Og ellers kan du altid kontakte BUPL Storkøbenhavn.

Få et løntjek ved at indsende dine oplysninger
For at vi kan tjekke din løn skal du sende følgende:

  • Kopi af dit ansættelsesbrev
  • Kopi af de seneste lønsedler

Du skal sende det hele via Mit BUPL. Herefter gennemgår en lønkonsulent eller fællestillidsrepræsentant i BUPL Storkøbenhavn din løn, og du bliver kontaktet.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.