Ny politisk ledelse i BUPL Fyn
Torsdag den 1. oktober afholdt BUPL Fyn generalforsamling, hvor de fremmødte blandt andet valgte en ny daglig politisk ledelse.
Formand Henrik Brandt Rasmussen blev på aftenen genvalgt efter at have siddet på posten i to år. Det samme gjaldt, næstformand Henriette Drevsfeldt. Pædagog på heldagsklasserne i Middelfart og bestyrelsesmedlem Søren Wiggers blev valgt som ny kasserer og faglig sekretær i BUPL Fyn. Han overtager dermed posten efter Eva Charles Jensen, der valgte ikke at genopstille.
De tre udgør nu en stærk politisk ledelse, der vil arbejde for en lokal og styrket fagforening tæt på medlemmerne med faglige fællesskaber for alle.
Stort tillykke med valget til jer alle.