Invitation til oplæg om etik og værdier i det pædagogiske arbejde
Savner I nogle gange at få taget de faglige drøftelser om jeres værdier og det etiske grundlag, I står på hos jer? I BUPL Fyn ønsker vi at styrke de faglige fællesskaber ved at styrke debatten om pædagogikkens, etikkens og faglighedens betydning.
Høj faglighed og kvalitet i faget er afgørende for arbejdsglæde. Det betyder også, at uenighed om kerneopgaven eller forskelligt børnesyn kan skabe store frustrationer. Etik og at stå stærkt i sin pædagogiske dømmekraft handler også om pædagogers egen trivsel, og det kan give jer et mere fælles fagsprog.
Hvad kan I forvente?
Vi starter med et kort oplæg om etik og værdier i det pædagogiske arbejde, herefter bevæger vi os over i jeres praksis. Med afsæt i jeres værdier drøfter vi de etiske dilemmaer, I møder i hverdagen.
Hvem er arrangementet for?
Arrangementet er et gratis tilbud for personale i pædagogiske institutioner og skoler på Fyn.
BUPL Fyn ønsker at være tæt på praksis ved også at være deltagende helt lokalt, og her har I en unik mulighed som arbejdsplads at gøre brug af BUPL´s professionsfaglige viden og få det sat i spil i jeres praksis.
Hvor foregår det?
BUPL Fyn deltager på personalemøder eller pædagogiske dage hos jer. Vi kommer ud til jer og facilitere drøftelserne. Arrangementet kan have en varighed på 1-2 timer.
Hvordan gør I?
Lederen på jeres arbejdsplads skal skrive en mail, hvor I reflekterer over:
Hvad ønsker vi som personalegruppe at få ud af et oplæg (inkl. drøftelse) om etik hos os?
Kontakt os endelig hvis der er spørgsmål, eller hvis I ønsker uddybning.
Skriv til professionsmedarbejder Rikke Finseth rfi@bupl.dk