Nyt fra kontoret d. 7. juni 2024

Så kom vi ind i juni og dermed den første sommermåned

Kære alle sammen

Så kom vi ind i juni og dermed den første sommermåned og for de af jer som er ansat, på en kommunal overenskomst, har kunne se den første del af lønstigningen på jeres sidste lønseddel. Næste gang kommer de første stigninger som blev aftalt i forbindelse med treparten. Hvornår de resterende penge kommer, kan I læse om HER – der kan i ligeledes læse mere om hvornår, jer på de private overenskomster får jeres udbetalt.

 

Blot fordi overenskomsterne er faldet på plads, er det ikke ensbetydende med at tiden står stille her, tvært i mod. Lige om lidt starter årets folkemøde. Her vil bestyrelsen igen i år være aktiv. Vi har et telt med tre andre, BUPL Storkøbenhavn, BUPL Sydøst og SL Storkøbenhavn, kaldet Pædagogernes og Socialpædagogernes telt (nr. J39). Lørdag vil vi især opfordre jer til at deltage og komme forbi til nogle spændende debatter i vores telt og så slutter vi det hele af med en sang. Hvad der ellers skal ske kan i læse om her på folkemødets hjemmeside TRYK HER

 

Vores uddannelse er under pres. I flere år har BUPL presset på for at få flere midler til at opkvalificere pædagoguddannelsen, som trænger til et ordentligt løft. Det er vi ikke de eneste der mener, f.eks. gik KL og BUPL ud sammen med en artikel den 12. maj, den finder i HER. Den og flere lignende eksempler kom efter at det viste sig, at der blev lagt op til at dele uddannelsen i to og det var på ingen måde det løft vi har brug for, for at kunne tiltrække de unge til uddannelsen – en skandale af dimissioner. Nu er det udsat til efter sommerferien og så håber vi de er kommet til fornuft, men der bliver holdt skarpt øje med dem.

 

Lokalt har vi et rigtig godt samarbejde i FH Bornholm. Vi afholder blandt andet fælles arrangementer for jer medlemmer. Vi har ligeledes lavet en sommerkampagne der kører i Tidende og på vores respektive facebooksider, omhandlende det at være obs når man skal ud i det bornholmske sommerland og spise. Her er det selvfølgelig vigtigt at man kun spiser de steder hvor der er overenskomst, så man på den måde støtter op om de spisesteder som ikke kun serverer god mad, men også bidrager til ordnede forhold og sikre fremtidens dygtige arbejdskraft. I tidende og på vores Facebook er der en QR kode man kan scanne og så kommer man ind på en hjemmeside som viser de steder som er OK af spise. Her kan I nøjes med at følge det kommende link https://okforhold.dk/?r=Bornholm

 

Til august har vi i samarbejde med de andre fagforeninger i Fagforeningshuset på Fabriksvej hvor vi har et arrangement. Det bliver fredag den 23. fra kl. 12-18 hvor man blot kan dumpe ind, men det kommer i til at høre mere om, men allerede nu kan i sætte et X i jeres kalender på denne dag.

 

Af andre opmærksomhedspunkter så holder vi et ekstra øje med den nye økonomiaftale og hvordan den kommer til at få indflydelse på vores lokale budget i BRK, den skolesammenlægning der stadig kigges på i Rønne. Og ikke mindst hvordan den nye struktur i kommunen påvirker jeres arbejdspladser. 

 

Sommeren og dermed sommerferien nærmer sig og i den forbindelse skal I holde godt øje med vores hjemmeside da vi her køre med andre åbningstider end normalt.

 

 

 

M.v.h. Henrik Kofoed Hansen

                        Formand for BUPL Bornholm

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.