Ny lokal lederbestyrelse på plads
Tirsdag 10. september var der årsmøde og professionsdag for ledermedlemmer i BUPL Sydjylland. På årsmødet var der valg til bestyrelsen, og eftersom Karin Bremer havde besluttet ikke at genopstille, skulle der vælges ny formand til den lokale lederbestyrelse.
Det blev Jens Peter Løvendahl, der er pædagogisk leder i Esbjerg, og som gennem de seneste to år har siddet i bestyrelsen i BUPL Sydjylland.
Læs om Jens Peter Løvendahl: Mød den nye formand for den lokale lederbestyrelse
Derudover blev Lone Eskildsen genvalgt som næstformand, mens Lars Vandborg Skov er ny repræsentant i BUPL’s lederbestyrelse.
Se den nye lederbestyrelse i BUPL Sydjylland
I år var der både før og efter årsmødet professionsdag med forskellige faglige oplæg. Her kunne man blandt andre møde den nyvalgte formand for BUPL’s lederbestyrelse, Kristine Schroll, ledertillidsrepræsentanterne Lars Redder og Kirsten Hummelgaard Hansen, PBU og ledelsesrådgiver Pernille Lützhøft.