OK26: Overblik, vigtige datoer og arrangementer

Her finder du samlet information om OK26 - fra tidsplaner til lokale arrangementer i BUPL Østjylland.
OK26 info

BUPL og kommunerne er blevet enige om en ny aftale, som skal sætte rammerne for dit arbejde de næste tre år. 

Nu er det din tur: Ved urafstemningen om OK26 kan du som medlem stemme ja eller nej til aftalen - og være med til at påvirke hverdagen for pædagoger og ledere fremover. 

Tidsplan for urafstemning

  • 7 april: Urafstemning begynder
  • 21 april: Urafstemning slutter
  • 23 april: Resultatet bliver offentliggjort

Selv om vi først kender resultatet den 23. april, så træder overenskomsten i kraft 1. april, hvis ellers medlemmerne stemmer ja til resultatet.

Medlemsmøder her i Østjylland

Vi har nu planlagt to medlemsmøder, hvor du kan få en grundig introduktion til overenskomsten 2026. Her kan du høre om aftalen, stille spørgsmål og blive godt forberedt, når du senere skal stemme ja eller nej.

Møde om OK26
Lars Søgaard fra BUPL´s Forretningsudvalg kommer og gennemgår aftalen i detaljer og svarer på spørgsmål fra jer.

Medlemsmøde i Horsens - 8. april kl. 17.00-20.00
Sted: VIA University College, Horsens
Der serveres aftensmad.
➡️ Tilmeld dig her: Medlemsmøde i Horsens om OK26 | Arrangementet

Medlemsmøde i Randers - 9. april kl. 17.30-20.30
Sted: Memphis Mansion, Randers
Der serveres aftensmad, og du får mulighed for en rundvisning på museet (kræver tilmelding - se hvordan i linket herunder)
➡️ Tilmeld dig her: Medlemsmøde i Randers om OK26 | Arrangementet

Vi håber at se så mange af jer som muligt.

Her kan du læse mere om aftalerne:

Den generelle overenskomst

Pædagogoverenskomsten

Lederoverenskomst

Overenskomst for pædagoger på det forebyggende og dagbehandlende område
 

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.