Pensionisternes årsmøde: God nyhed på medlemsfronten
Årsmødet i pensionistsektionen blev holdt 29. april 2026 i Parkhallen i Kolding. I alt var 66 stemmeberettigede medlemmer mødt frem, hvilket var lidt færre end sidste år. De kunne dog glæde sig over en god nyhed fra formand Birte Gillesberg – nemlig at medlemstallet i pensionistsektionen er steget for andet år i træk, så sektionen nu er oppe på 836 medlemmer.
Højskoledagen kommer igen
I sin beretning fortalte Birte Gillesberg om bestyrelsens arbejde med at synliggøre pensionistsektionen, som fx deltager på ledernes årsmøder, generalforsamlinger, PBU-møder og professionsdage. Formanden berettede derudover om muligt samarbejde med SL, lokalklubbernes arbejde og økonomi, og om Højskoledagen, som var en succes i 2025 og derfor tåler en gentagelse. Det betyder, at der i år bliver tilbudt et arrangement 1. september på Askov Højskole.
Genvalg til alle
Derudover var der orientering fra BUPL Sydjyllands formand Ulla Koustrup, fremlæggelse af regnskab og budget ved Mette Fibieger og valg til bestyrelsen, hvor alle modtog genvalg.
Dagens sluttede med underholdning ved fortælleren og troubadouren "Fre’ på jord”.
Læs referat fra årsmøde og se hele bestyrelsen på hjemmesiden under: Pensionistsektionen
Se billeder fra dagen på BUPL Sydjyllands Facebookside