Børnenes mistrivsel og pædagogens udfordringer

Ulla har også et bud på, hvad pædagogens rolle er i forhold til at styrke børnenes trivsel. 

”Det vigtigste for et barns trivsel og udvikling, det er kvaliteten af den kontakt, man har med de voksne mennesker, der har ansvaret for en, og her er det pædagogerne, det handler om. Så kvaliteten af kontakten er det vigtigste, og det handler om, at man er i ro selv, og at man selv har det godt,” forklarer Ulla og uddyber, at små børn bruger de voksnes tilstand til at regulere deres egen, da de ikke er født til at kunne regulere sig selv. ”Der bruger de de voksne, og hvis de hele tiden er omkring voksne, der er urolige, så bliver de også selv urolige. Så det handler om at være rolige og nærværende. Man skal være dem, der er ledere og har ansvaret og ikke stiller for mange spørgsmål.”

Ulla påpeger også, at det altid er godt at grine, så humor er vigtigt. Det er virkelig godt for børnene, hvis man kan finde ud af at være sjov. 

Vi ser mange pædagoger, der slides op af arbejdet som pædagog. Kan du sætte nogle ord på, hvordan man som pædagog kan støtte børnene, samtidig med at man passer på sig selv? 

"Altså, jeg opfordrer til, at man smider alt, der hedder testninger og vurderinger væk, så meget som overhovedet muligt, så man kan give børnene det, de har brug for. Og så er der selvfølgelig det, der handler om viden, altså at det altid er vigtigt at efteruddanne sig, Det der tit gør, at vi brænder sammen, det er, at vores kapacitet ikke matcher de udfordringer, vi står over for. Det er det mest stressende, der overhovedet findes. Og kapacitet kan være viden, men det kan også være arbejdsforhold, så det er begge de ting, man skal ind og se på.”

Ulla fortæller også, at det hjælper at tale om tingene med hinanden, men det betyder ikke, at man skal tale hinanden ned i et sort hul. Det kan i stedet handle om, at man taler om tingene, så man får skabt en ånd, der handler om, at man løfter sammen i flok,

Vi har også spurgt Ulla om, hvad hun anser for at være den største udfordring, pædagogerne står over for lige nu. Her peger hun på underkendelsen af det pædagogiske arbejde. 

”Det er ligesom om, børn bliver set som sådan noget nemt noget. Det er ligesom, når jeg har samtaler med børn. Der er også mange, der tror, at det bare er piece of cake, men det er noget af det allersværeste, hvis man skal gøre det ordentligt i hvert fald, fordi børn ikke bare siger fra. Børn er afhængige af, at dem de kommer ind til, både pædagoger, lærere og psykologer, er nogen, der forstår dem og ikke laver overgreb. Det er et voldsomt ord, men sådan kan børn faktisk godt føle det, fordi de ikke kan formulere, at det her er forkert, og de kan heller ikke gå til en whistleblower-ordning, og de bliver heller ikke indkaldt til en MUS-samtale, og de kan heller ikke sige op. De er fuldstændig afhængige af, at vi er nogle ordentlige mennesker.” 

Ulla peger også på andre væsentlige udfordringer, bl.a. normeringerne, her forstået som antallet af pædagoger, der er ansat. Derudover mener hun heller ikke, at pædagoguddannelsen er helt up to date  i forhold til, hvad pædagogerne lærer der. Hun har også en vigtig pointe til slut i vores samtale, nemlig at det allerstørste problem er politisk og samfundsmæssigt.

Vil du høre mere om Ulla Dyrløvs syn på pædagogernes udfordringer, og hvordan vi skal gribe dem an, så husk at melde dig til Pædagogikkens Lørdag. Det kan du gøre her.