Arbejdsmiljø

Blandt pædagoger på de pædagogiske arbejdspladser opleves presset på det daglige arbejdsmiljø som stigende, og flere elementer opleves som årsag til dette. 

Ansættelser af nye pædagogkolleger bliver en større og større udfordring, og flere steder er pædagogerne i mindretal i daginstitutionerne. Mange steder arbejder man som eneste pædagog på en stue/afdeling.

Det har stor betydning for faglighed og sparring, både i det daglige arbejde i institutionen og omkring den del, hvor det er pædagogfagligheden der er nødvendig. Handleplaner, forberedelse af pædagogiske aktiviteter og dokumentation kræver uddannede pædagoger. 

Presset på arbejdsmiljøet viser sig også ved den højere grad af børn og unge med udfordringer, der skal inkluderes i det almene dagtilbud, samt det kommunale skoletilbud.

Her er der igen brug for en høj faglighed, der kan vurdere og arbejde med netop de udfordringer, der gør, at fællesskabet kan fungere på forsvarlig vis. At kunne bevare sin arbejdsglæde og meningsfuldhed ved at kunne fastholde styrken i sin profession, er også vigtigt for at fastholde pædagogerne på området.

Omkring både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø kommer betegnelser som arbejdsrelateret vold, høje følelsesmæssige krav i arbejdet, nedslidning, arbejdsmængde og tidspres ofte i spil. Pædagoger har krav på et sikkert og forsvarligt arbejdsmiljø med høj trivsel, og derfor kan vi ikke ignorere de desværre stigende tal omkring belastningsgraden her. 

Beskæftigelsesministeriets tal viser, at 11 % af pædagogerne har oplevet arbejdsrelateret vold. 

Men hvad gør vi så?

Helt grundlæggende har processen omkring Trepart 23 og OK24 også haft et stort arbejdsmiljømæssigt fokus. 

Gennem OK24, aftalt mellem KL og Forhandlingsfællesskabet, er en aftalefornyelse omkring SPARK. 

Hvad er SPARK?

SPARK er et fælles tilbud, organisationerne imellem, omkring uvildig konsulentbistand til alle kommunens MED-udvalg og trio’er, til forebyggelse af det psykiske arbejdsmiljø. 

SPARK er et gratis forløb, som søges individuelt af institutionerne.

Samtidig er der afsat 1,8 mio. til ledernes uddannelse inden for det psykiske arbejdsmiljø.

Et vigtigt fokus i Trepartsaftalen 23 er også aftalen omkring 240 mio. til styrkelse af arbejdsmiljø – det er endnu ikke bestemt, hvordan de skal udmøntes. Dog er der en plan om, at institutionerne hver især skal udarbejde en plan for risikoforebyggelse.

Ny Arbejdsmiljøpolitik

Centralt vedtog BUPL´s Hovedbestyrelse i efteråret 2023 en ny Arbejdsmiljøpolitik. De 4 politiske mål ses nedenfor. Lokalt har BUPL MidtVestjylland haft en del AMR med i tilblivelsen af denne politik de sidste par år.

Efterfølgende har vi taget fat på arbejdet omkring fornyelse af vores lokale arbejdsmiljøpolitik, som stående på den centrale politik, skal være et konkret redskab for både AMR og TR, samt alle medlemmer i den pædagogiske praksis.

Fire politiske mål for BUPL's arbejdsmiljøarbejde

Fandt du, hvad du søgte?

For at undgå spam, skal du godkende at du ikke er en robot.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.