Nyt fra kontoret 7. oktober 2022 

Jeg vil starte med at sige tak til alle jer der deltog på vores generalforsamling i sidste uge

Tak for opbakningen til dem der stillede op til vores bestyrelse. Vores hjemmeside er nu opdateret med de nye navne på de forskellige poster og dem kan I se ved at trykke HER .

Generalforsamlingen var en rigtig god aften, med masser af god debat og meningsudveksling. Nu ser bestyrelsen frem mod vores første møde som den ”nye” bestyrelse i næste uge og der er MASSER at tage fat på…

BUPL’s kongres nærmer sig. Det samme gør FH’s kongres og ikke mindst FH Bornholms Repræsentantskabsmøde.

Der er blevet udskrevet valg til folketinget og der er kommunalbestyrelsesmøder, med vigtige punkter på dagsordenen – så ingen tid til at hvile på laurbærrene.

Som bestyrelses er det en fantastisk spændende tid vi nu står i. Masser af muligheder for at gøre opmærksom på vores medlemmers vilkår og ikke mindst kæmpe for at disse bliver bedre.

 

Kan I være med til at gøre noget? Det kan I!!

 

Snak med jeres TR, jeres kollegaer, venner og naboer. Alle der vil lytte – det er nu vi alle skal gøre en indsats og på den måde være med til at børnene og vores vilkår på arbejdspladserne bliver sat på dagsordenen, under og ikke mindst efter valgkampen. OG så må vi ikke glemme vores MASSIVE LØNEFTERSLÆB, det er skabt af politikkerne og derfor SKAL de også være med til at løse det!!

Hvis I vil vide mere omkring de emner BUPL sætter fokus på under valgkampen, så følg med på vores sociale medier. BUPL kan findes både på Facebook, Instagram og Twitter.

På vores hjemmeside www.bupl.dk/fv22 kan I ligeledes gå mere i dybden med emnerne.

 

Torsdag den 6. oktober havde vi i fællesskab med Pædagogisksektor i FOA, sat fokus på jeres trivsel gennem et foredrag under titlen En ny forståelse – De 3 principper.

Det var en aften til eftertanke og indsigt. Det var meget forskelligt hvilke følelser aftenen fik frem i deltagerne, men jeg håber de andre deltagere fik lige så meget med hjem som jeg gjorde. Ingen tvivl om at jeg til morgen vågnede ”lettere” og mere udhvilet, end jeg har gjort i en periode. Meget af det er jeg overbevist om hænger sammen med de a-ha oplevelser jeg fik i går.

 

Hvis jer som ikke var med, er nysgerrige på hvad i gik glip af, så vil jeg opfordre jer til at gå ind på vores hjemmeside og læse lidt om det.

og endnu bedre – kontakt Susan på kontoret for at høre mere om hvornår der er mulighed for at blive coachet efter De tre principper – 3P.

 

Jeg vil ligeledes opfordre jer til at se hvad vi har af både onlineevents og mere lokale arrangementer.

Den 25. oktober har vi et medlemsmøde, som primært er henvendt til de af vores medlemmer som er ansat på en privatoverenskomst – det er en aften for både pædagoger og ledere. Dette arrangement kan i læse mere om HER. (udløbet)

HUSK AT TILMELDE JER!!

 

 

Med disse ord vil jeg ønske jer alle en rigtig fantastisk weekend derude

M.v.h. Henrik Kofoed Hansen

                        Formand for BUPL Bornholm

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.