Vær medskaber af din praktik

Du får nu chancen for at komme i praktik i BUPL Østjylland, hvis du blot opfylder 3 betingelser: Du studerer kommunikation på DMJX; Du skal i 3. semesterspraktik i august 2025. Og så har du lyst til at være medskaber af din egen praktik, der helt sikkert giver dig erfaring med politisk interessevaretagelse og målrettet kommunikation. 6 måneder i en god og samfundsnyttig tjeneste!
Praktik
Nanna Dohn (th.) opfordrer alle kommunikationsstuderende på 2.semester på DMJX at kontakte praktikvejleder Rita H. Svennum (th.), hvis de vil i en både lærerig og sjov praktik.

Har du endnu ikke et klart billede af din 3.-semesters praktik, eller har du særlige drømme til, hvad den skal indeholde, og hvordan den skal forløbe? -Så lad os tage en kop kaffe sammen og se, om vi er det rette match. 

BUPL Østjylland har stor erfaring med at have kommunikationspraktikanter fra DMJX Aarhus. Og vi vægter DIN trivsel og læring højt.

Her finder din drømmepraktik sted

Din 3. semesters-drømmepraktik foregår på Kystvejen 17, 3., 8000 Aarhus C. De 37 timer om ugen er fordelt på minimum 30 timers tilstedeværelse og 7 timer til at studere ved siden af (fx at deltage i indkald på DMJX, skrive logbog etc.). 

Opgaver, som du kan udføre i begyndelsen

1. dag: Velkomst, præsentation og morgenmad. Introduktion til kommunikationsarbejdet

2. dag: Intro til IT-systemerne, GDPR og BUPL som faglig organisation

3.-6. dag: Intro til pædagogfaget. Herefter introduktion til nyhedsbreve, målgrupper og BUPL's organisering, journalistiske linje/metoder m.m. 

2.- 8. uge: Udførelse af politiske kommunikationsopgaver. Skrive og udsende nyhedsbreve, deltage i landsdækkende kommunikationsnetværksmøde samt intro og idéudvikling af kommunikationsstrategier.

Se planen ovenfor som vejledende, for dagsordenen i en politisk ledet organisation ændrer sig hurtigt. Og da vi som sagt vægter din trivsel og læring højt, tager din praktik udgangspunkt i dine særlige ønsker.

Få en fornemmelse af din praktik i BUPL Østjylland

Hvis du tænker: "Det' sq for godt til at være sandt!", så se videoen nedenfor og dan dig selv et indtryk af, hvad det vil sige at være praktikant i BUPL Østjylland. Som praktikant kommer du også til at arbejde tværfagligt om kommunikationen. Det kan du høre meget mere om i videoen her:

Tal med en, som har prøvet det!

Hiv fat i den seneste praktikant Nanna Dohn. Hun er nu vores studentermedhjælper. Hun vil helt sikkert fortælle dig, hvordan det er at være praktikant her.

Du fanger Nanna Dohn på mobilen: 50 49 42 22

Lad os drøfte dine drømme, behov og ønsker til en god praktik

Inden du søger, kan du have brug for at drøfte dine behov for praktikken med praktikvejlederen. Send en mail eller SMS dit forslag til et tidspunkt for et uformelt møde her eller på DMJX. 

Kontakt:

Rita Svennum

Rita H. Svennum
kommunikationsmedarbejder og praktikvejleder
rsm@bupl.dk 
21 28 60 01

 

 

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.