Minimumsnormeringer – hvordan går det så?

I sidste periode var der stor fokus på minimumsnormeringer – nu er loven trådt i kraft, og det har faktisk betydet bedre normeringer. Det er godt. Men det bliver først næste år, det rent faktisk kan konstateres, om kommunerne reelt lever op til det, de skal. 

Betydningen af indførslen af minimumsnormeringer kan ikke underkendes – det har faktisk betydet det, der var meningen, nemlig et stop for besparelserne på dagtilbudsområdet. Det har alle kommuner i vores område gjort. Flere har også oplevet en bedring i normeringerne. Desværre viser den bedring i normeringerne, at det skyldes flere pædagogmedhjælpere og ikke flere pædagoger.

Det er dog vigtigt, at vi ikke hviler på laurbærrene, men fortsætter med at presse på, så der bliver gode normeringer på institutionsniveau.

De kommunale besparelser er desværre ikke stoppet, og derfor går det ud over bl.a. skoler og fritidstilbuddene. 

Mange kommuner har heller ikke forstået ordet ”minimum” – der er både forvaltningsfolk og politikere, der tror, at nu har vi gode normeringer, og derfor kan der inkluderes flere børn i alm. dagtilbud.  Det er helt hen i vejret. Derfor kæmper vi stadig for bedre normeringer i dagtilbud, så der kan komme gode normeringer i alle kommuner.

På SFO- og klubområdet kæmper vi også hårdt for at forbedre, og ikke mindst bevare, de eksisterende normeringer. Vi kæmper ligeledes for, at de penge, der er bevilget til SFO også bliver brugt på SFO. De midler skal ikke bruges til undervisningsdelen i det skjulte.

Vi presser på for at få kommunerne til at forstå, at de skal satse mere på tidlig indsats, end på at fokusere udelukkende på, hvad de skal leve op til lovgivningsmæssigt.

Kommunernes økonomi skal forbedres og kommunerne skal have lov til at bruge de opsparede midler de har.