Lars Redder Jakobsen - Stiller op i Ringkøbing-Skjern Kommune
Præsentation
Mit navn er Lars Redder Jakobsen og jeg stiller op for venstre i Ringkøbing Skjern kommune, det gør jeg fordi jeg gerne vil bidrage til de beslutninger der påvirker kommunens borgere, fra Dagpleje, vuggestue og til plejehjem og hospice.
Jeg vil prøve at varetage menneskenes interesser i byrådet og i de sammenhænge hvor byrådets medlemmer er sammen med politiske beslutningstagere fra Christiansborg.
Jeg vil have fokus på gamle værdier i en moderne tid. Frihed, lighed og broderskab- eller sagt med andre ord- Frihed til at leve det liv du skal leve for at bære din lykke, med samme ret og pligt som dine medmennesker i et forpligtigende fællesskab. Er det naivt – Måske – men det er værd at kæmpe for.
Til alle. Hav et godt valg. Kommunevalg, regionsvalg, folketingsvalg og alle andre valg er demokratiets sejr over alternativerne- der alle begrænser den enkeltes frihed – langt mere end det forpligtigende fællesskab gør.