Jeppe von Berg – Stiller op i Viborg
Præsentation
Mit navn er Jeppe, jeg er 28 år og bor i Viborg. Jeg arbejder som SFO- og skolepædagog – har tidligere været børnehavepædagog – og stiller op til kommunalvalget i Viborg Kommune og regionalvalget i Region Midtjylland for Moderaterne.
Jeg stiller op, fordi jeg brænder for at gøre en forskel for vores børn.
Som pædagog har jeg mødt børn, der kæmper hver eneste dag. Børn, der bliver skubbet ud af fællesskabet, fordi skoler og daginstitutioner ikke har rammerne til at rumme deres behov. Det må og skal der ændres på!
Jeg vil være en tydelig stemme for børnene og deres familier – og vil kæmpe for, at støtten kommer tidligt, respektfuldt og uden unødige barrierer.
Alle børn fortjener at blive mødt med omsorg, respekt og de rette rammer for at trives.