Helle Frederiksen - Stiller op i Lemvig

Billede af Helle som lille

Engang var Helle ikke gammel nok til at stille op til kommunalvalget

Billede af Helle

Nu stiller hun op

Præsentation af Kandidat Helle Frederiksen – SF Lemvig

Jeg hedder Helle Frederiksen, er 46 år og bor i Bækmarksbro. Til daglig arbejder jeg som pædagog i en børnehave, og her oplever jeg hver dag, hvor vigtigt det er, at børn får trygge rammer, nærvær og plads til at udvikle sig i deres eget tempo. At se et barn vokse, lære nyt og finde sin plads i fællesskabet er noget af det mest meningsfulde, jeg kan være en del af.

Det er netop de værdier, jeg også tager med mig ind i politik: omsorg, fællesskab og ansvarlighed. Jeg stiller op til byrådet i Lemvig Kommune for SF, fordi jeg ønsker at gøre en forskel lokalt – dér, hvor vi alle sammen lever vores liv.

Jeg tror på, at vi kan skabe en kommune, hvor:

  • børn og unge trives og har gode muligheder for både leg, læring og fællesskab.
  • vi tør give børn og unge mere ro på, så de ikke presses unødigt, men får lov til at være børn og unge i trygge rammer.
  • ældre mødes med værdighed, omsorg og tid, så de kan have et trygt og aktivt liv – uanset behov.
  • vi styrker bosætningen med gode rammer for familier, unge og ældre, så flere vælger at blive boende eller flytte til kommunen.
  • borgerne inddrages mere aktivt, så beslutninger træffes i dialog med dem, det handler om.
  • vi har en borgernær velfærd, hvor man kan mærke, at kommunen er til for mennesker.
  • vi får en lokal plan, man kan regne med – med større åbenhed og gennemsigtighed i kommunen.
  • vi tager ansvar for dyrevelfærd, så alle levende væsner behandles ordentligt.
  • og vi sætter fokus på bæredygtighed og en grøn fremtid, så vi passer godt på naturen omkring os.

For mig er politik ikke noget fjernt. Det handler om mennesker, om de små ting i hverdagen, der tilsammen betyder rigtig meget. Jeg ønsker at være en stemme for dem, der ofte ikke selv bliver hørt – og jeg tror på, at vi kan løfte mere, når vi gør det sammen.

SKAL TRIVSEL OG VELFÆRD TÆLLE – SÅ STEM PÅ HELLE

Fandt du, hvad du søgte?

For at undgå spam, skal du godkende at du ikke er en robot.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.