Nyt fra kontoret d. 3. juli 2025

Så kom sommeren og ferien står for døren

Kære alle sammen

Så kom sommeren og ferien står for døren. Det gør den også her på kontoret, hvor vi afholder ferie på skift. Det betyder at der er ændring i åbningstiderne henover sommeren, men at I som altid, stadig kan få fat i os hvis nødvendigt. Se mere HER 

Efter et hektisk forår på kontoret med medlemssager og politisk påvirkningsarbejde, ser vi nu frem til en sommerperiode, hvor det er muligt at komme til bunds i sagerne, lade op og planlægge det kommende efterår. Her bliver der også masser at tage sig af.

Noget af det vi har arbejdet med i foråret er det nye tillæg til pædagoger i dagtilbud (kommunale), her var det ikke alle på den store overenskomst der var kommet med. Men med en hurtig handling fra vores dygtige tillidsrepræsentanter kom der styr på det og de sidste kommer nu med loopet og med tilbagevirkende kraft. 

Vi er i gang med at pløje os gennem dette års spareforslag fra kommunen og på godt dansk, så er det jo helt håbløst. Oven på en landsdækkende kvalitetsundersøgelse, som tydeligt viste at der er brug for et løft af området, der skriger på faglighed og tid til opgaven. Så ligger der sørme et forslag til besparelser, som vil påvirke normeringen af området negativt. Det er jo helt håbløst, når undersøgelsen bekræfter os i at de i stedet burde investerer i området!!! – men det skal vi nok finde en række måder at fortælle dem på. 

Der er forslag både inden for skole, dagtilbud og fra andre områder, som får afledte effekter på vores område. Men det dykker vi som sagt ned i og kommer med vores bud på, hvorfor det er HELT HÅBLØST eller hvilke perspektiver der kan være i det.

Så kommer vi jo ikke udenom at der til efteråret skal være kommunalvalg og det mærker man allerede derude. Både til kommunalbestyrelsesmøderne, i medierne og hvor man ellers har mulighed for at snakke med en politikker. – Husk at følg BUPL Bornholms Facebookside, her kan i udover vores arrangementer også se når vi afholder møde med de lokale politikere.

 

Ovenpå vores medlemsmøde i foråret omkring OK26, har vi efterfølgende samlet flere krav ind fra vores tillidsrepræsentanter. De er nu sendt videre til behandling i hovedbestyrelsen.

 

Det bliver vigtigt at I holder øje med vores hjemmeside, da der løbende kommer arrangementer i efteråret.

Men allerede nu kan vi løfte sløret for, at vi grundet en ekstraordinær kongres også skal afholde en ekstraordinær generalforsamling i efteråret og den dato er faldet på Mandag den 29. september. Så set allerede nu kryds i jeres kalender.

 

I forbindelse med vores ekstraordinære generalforsamling kommer vi til at afholde et infomøde i start september, datoen ligger endnu ikke helt fast. Derfor er det vigtigt at holde et ekstra øje på vores facebookside og hjemmeside henover sommeren.

 

Her til slut vil jeg blot ønske jer alle en rigtig dejlig sommer og god ferie.

 

 

 

 

M.v.h. Henrik Kofoed Hansen

                       Formand for BUPL Bornholm

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.