Lønstrukturkomitéen bekræfter: Pædagogers løn ligger i bund

Pædagogerne er den faggruppe, der tjener mindst blandt offentligt ansatte med en mellemlang videregående uddannelse. Det viser Lønstrukturkomiteens rapport. Men om det betyder et lønløft til pædagoger, kan kommunernes chefforhandler Michael Ziegler ikke svare på.
Økonomiprofessor Torben M. Andersen
Formand for Lønstrukturkomitéen Torben M. Andersen fremlægger rapportens konklusioner. Her med den planche, der viser, at pædagoger får mindst i løn for en mellemlang videregående uddannelse. Den røde pil peger på pædagogerne.

Pædagogerne får for lidt i løn. Eller som det lidt mere afdæmpet hedder i Lønstrukturkomitéens længe ventede rapport: Blandt offentligt ansatte har bioanalytikere og pædagoger relativt lavere gennemsnitslønninger end de øvrige personalegrupper med en mellemlang videregående uddannelse’. 

Rapporten bærer nemlig præg af, at komitéen ikke skal inddrages i det lønslagsmål, som rapporten må forventes at udløse. For som det anføres i rapporten ligger det ’uden for komitéens sigte og formål at vurdere, hvad der for specifikke personalegrupper udgør en ’korrekt’ eller ’retfærdig’ løn’, ligesom komitéen heller ikke vil vurdere, om nogle personalegrupper har et lønmæssigt efterslæb, som formanden for komitéen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen også understregede gentagne gange ved præsentationen af rapporten på et pressemøde tirsdag den 13. juni.

Læs også: Ny rapport giver vigtig ammunition i pædagogernes kamp for højere løn

Lønløft til pædagoger på vej? Topforhandler kan ikke svare

Bevæbnet med masser af lønstatistikker når komitéen frem til den for pædagoger næppe overraskende konklusion, at pædagoger tjener mindst blandt offentligt ansatte med en mellemlang videregående uddannelse. Og rapporten viser også, at pædagoger og pædagogfaglige ledere i runde tal ligger knap 4.000 kroner om måneden under den løn, de burde have, hvis man tager højde for uddannelse, erfaring og ledelsesansvar.

Men er der så et lønløft på vej til pædagogerne, når de nu ligger i bunden af lønhierarkiet, spurgte Børn&Unge på pressemødet. 

”Det kan jeg ikke svare dig på,” sagde Michael Ziegler, chefforhandler for kommunerne ved overenskomstforhandlingerne og medlem af Lønstrukturkomitéen:

”Vi vil have den tilgang, som vi plejer at have: Et meget kraftigt fokus på, at vi kan rekruttere den arbejdskraft, vi har brug for. For det er til syvende og sidst det, der afgør, om borgerne får den service, som de betaler for, og dermed om samfundskontrakten holder.”

Stift lønsystem fastholder pædagoger på for lav løn

Rapporten viser også, at det nuværende overenskomstsystem for offentligt ansatte blot viderefører og vedligeholder det lønhierarki, som allerede eksisterer. 

”Parterne har en meget kraftig tendens til at forhandle de samme procentuelle lønstigninger til alle. Og det har gjort lønsystemet meget stift. Det er ikke hensigtsmæssigt,” sagde Michael Ziegler, der til daglig er konservativ borgmester i Høje-Taastrup Kommune.

Det stive system betyder, at flere faggrupper – heriblandt pædagoger – bliver holdt fast på en løn, der ikke matcher deres uddannelsesniveau og deres ansvar. 

Tre milliarder kroner på vej 

Hvad sker der så nu? Regeringen har allerede lovet tre milliarder kroner frem mod 2030 til at løse ’rekrutteringsudfordringer’, som det hedder i regeringsgrundlaget. Pengene skal udmøntes ved trepartsforhandlinger, og den første milliard skal være fordelt i 2024.

Om de tre milliarder kroner er nok til at gøre alle offentligt ansatte, der føler sig underbetalt, tilfredse, er tvivlsomt. Et regneeksempel, som Socialdemokratiet præsenterede i efterårets valgkamp, viser, at tre milliarder kroner rækker til at give 285.000 offentligt ansatte en lønstigning på 2.000 kroner om måneden.

I runde tal findes der 95.000 sosu-hjælpere og -assistenter, 77.000 sygeplejersker, 53.000 pædagoger og 40.000 socialpædagoger. Det giver i alt 265.000 offentligt ansatte, der nok kan have en forventning om at få del i de tre milliarder kroner. Der findes andre faggrupper, der helt sikkert også gerne vil i betragtning til de tre milliarder kroner, ligesom der blandt de allerede nævnte findes faggrupper, som næppe vil finde det tilfredsstillende med en ekstraordinær lønstigning på 2.000 kroner om måneden i 2030.

Svære trepartsforhandlinger venter

Nu rykker slagsmålet om din løn videre til trepartsforhandlingerne, som det forventes, at der bliver taget hul på allerede i efteråret.

Som Mona Striib, hovedforhandler for de kommunale lønmodtagere og formand for FOA, konstaterede:

”Det bliver uden tvivl en svær trepart. Vi ser frem til den store velvillighed, vi som parter siger, vi har til at ændre på det, der er så åbenbart og åbenlyst.”

Her var Lønstrukturkomiteens opgave

Lønstrukturkomitéen blev vedtaget af Folketinget som en del af det lovindgreb, der standsede sygeplejerskernes 10 uger lange strejke i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2021. Komitéens opgave har været at analysere lønstrukturerne og lønudviklingen, belyse effekter og konsekvenser af eventuelle ændrede lønstrukturer i den offentlige sektor og belyse muligheder for at udvikle løndannelsen i det offentlige. 

Læs mere her

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.