Uddannelse & Kurser
Bliv pædagog
Pædagoguddannelsen er en 3½-årig professionsbacheloruddannelse. Uddannelsen udbydes af professionshøjskolerne.
Pædagoguddannelsen består af både teoretiske og mere praktiske forløb, og den veksler mellem perioder på uddannelsesstederne og tre praktikforløb.
Som pædagog kan du bl.a. arbejde i:
- Vuggestuer og børnehaver
- Fritidshjem og SFO
- Fritids- og ungdomsklubber
Skoler - Institutioner for handicappede
- Fængsler og sikrede afdelinger
- Psykiatrien
- Asylcentre
- Kommuner og foreninger
- Døgninstitutioner for børn og unge
- Alkohol- og narkobehandlingsinstitutioner
- Ældrecentre
Fokus på faglighed
På pædagoguddannelsen kan du fordybe dig via dit linjefag i uddannelsen. I slutningen kan du specialisere dig yderligere.
Uddannelsen lægger vægt på de kreative fag, og du lærer at arbejde med motivation, engagement og kreativitet som udgangspunkt for pædagogiske processer.
Teori og praktik
Uddannelsen veksler mellem studieperioder på uddannelsesstedet og praktikophold, der i alt varer et år og tre måneder. Under øvelsespraktikken i det første studieår, introduceres du til det pædagogiske arbejde. Under de to lønnede praktikker arbejder du med en stigende grad af selvstændighed inden for forskellige områder af pædagogfaget.
Professionsbachelor
Når du afslutter pædagoguddannelsen, bliver du professionsbachelor. Det betyder, at du skal afslutte din uddannelse med at skrive et bachelorprojekt. Det giver dig forudsætninger for at tage en diplomuddannelse eller en anden videregående uddannelse på et universitet.
Læs om videreuddannelse
Merituddannelse
Du kan tage pædagoguddannelsen som merituddannelse, hvis du har erhvervserfaring med pædagogisk arbejde. Tjek med det enkelte uddannelsessted, hvilke regler der gælder.
Se alle uddannelsessteder
Optagelse og adgangskrav
Læs mere om optagelse, adgangskrav og økonomi på UddannelsesGuiden.dk