Sankt Annæ skole søger pædagog

En af vores årgangspædagoger har valgt at søge nye udfordringer, og vi søger derfor en dygtig pædagog til ansættelse pr. 1. januar 2025.

Sankt Annæ Skole er en katolsk skole, hvor traditioner og udvikling går hånd i hånd. Vi er en velfungerende og udviklingsorienteret skole, der er stolt af vores værdier, traditioner og fællesskab. Vi har faglige ambitioner på vores elevers vegne, og vi prioriterer dannelse, trivsel og inkluderende læringsmiljøer højt for børn såvel som ansatte.

Dine arbejdsopgaver

  • Undervisning i samarbejde med årgangspædagog i parallelklassen
  • Arbejde i skolens SFO om eftermiddagen (cirka 20 timer ugentligt)
  • Inkluderende indsatser omkring enkelte børn eller børnegrupper i samarbejde med skolens ressourcecenter. Herunder evaluering og dokumentation.
  • Trivselstimer (en ugentlig lektion) i samarbejde med klasselærer(-e) i “din” klasse
  • Planlægning af og deltagelse i forældremøder, trivselsfremmende indsatser i “din” klasse m.v. Dette i samarbejde med klassens øvrige lærere.
  • Fast tilknytning til én klasse, herunder samarbejde med et velfungerende team af lærere 

Vi forventer

Sankt Annæ skole vægter samarbejdet mellem lærere og pædagoger meget højt. Du skal derfor være indstillet på at samarbejde med skolens lærere og have forståelse for, at I ser børnene med forskellig faglighed. Desuden håber vi, du ...

  • Er uddannet pædagog og har lyst til at arbejde i en SFO
  • Mestrer klasserumsledelse og har overblik, når der er travlt
  • Er fleksibel og positiv i forhold til samarbejde og relationer
  • Har lyst til og flair for det kreative og/eller musiske

Vi tilbyder

På Sankt Annæ skole har du stor indflydelse på din arbejdsplads og mødes af en tillidsfuld ledelse, der vægter at give dig frihed i dit arbejde. I skolens SFO har vi ikke faste værksteder, men planlægger skiftende aktiviteter alt efter børnenes drømme og personalets interesser og kompetencer. Du får altså rig mulighed for at være med til at sætte rammer for det gode børneliv på skolen.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og BUPL/FSL Stillingen er en kombinationsstilling med arbejdsopgaver i både skole og SFO. Arbejdstiden er som udgangspunkt 32 timer om ugen.

Yderligere oplysninger, vedr. stillingen, kan ske ved henvendelse til afdelingsleder, Katrine Kristensen, på +45 32 58 05 35.

Ansøgning med relevante bilag sendes senest mandag den 21. oktober 2024 kl. 12.00 via mail til: info@sktannaeskole.dk

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.