Tilbage til stillingsannoncer

Specialpædagog til Månestrålen 

Har du sort bælte i specialpædagogik?

Specialgruppen i Månestrålen søger en pædagog til ansættelse 37 timer pr. uge med start den 1. maj 2023 eller snarest efter.

  • Du får en arbejdsplads med gode kollegaer, nærværende ledelse og mulighed for udvikling og indflydelse.
  • Du får mulighed for at arbejde i et miljø, som har et udviklings- og helhedssyn på både børn og forældre.
  • Du planlægger i høj grad selv indholdet i din dagligdag i samarbejde med de øvrige basispædagoger.
  • Du har tid til forberedelse og får månedlig supervision.
  • Du får brugt din viden og erfaring indenfor arbejdet med børn med specialbehov.
  • Du får mulighed for at tilegne dig ny viden gennem kurser og litteratur.
  • Du bliver en del af en mangfoldig personalegruppe, der er vild med at øve sig på samarbejde og at kunne omstille sig, hvis der kommer nye tiltag (vi øver os).
  • Du får ligeledes mulighed for at samarbejde med almenområdet, hvis børnene har behov for det.
  • Du får nærværende ledelse med opfølgning og sparring. Vi er to ledere i Månestrålen.
  • Du får også mulighed for at bruge dine skriftlige evner, da der er mange samarbejdspartnere omkring basispladserne.


Vi søger en specialpædagog, som har gode samarbejdsevner, og som kan bruge dem med interesse i at være en del af den almene børnehave i Månestrålen, samtidig med at du kan arbejde specialiseret med børnene på egen stue. I Månestrålen ønsker vi, at specialgruppens børn og voksne er en dynamisk og inkluderet del af børnehaven. Det, tror vi, er det bedste for børnene, for at de kan blive livsduelige på den lange bane.

Vores pædagogiske tilgang i hele klyngen er reflekterende, anerkendende og inkluderende i vores tilgang til børn og forældre. Det har vi en forventning om, at du selvfølgelig også vil være.

Specielt om specialgruppen

  • Gruppen ligger fysisk for sig selv i den ene ende af institutionen, så børnene kan gå til og fra det fælles hus afhængig af behov og udvikling.
  • Specialgruppen er et tilbud til 3-6-årige børn med særlige behov, som kan profitere af at være i et alment miljø. I specialgruppen er der max 6 børn og 3 uddannede pædagoger.
  • Specialgruppen er en del af Klynge A, hvor der er 2 andre specialafdelinger, og hvor vi arbejder på at kunne bruge hinandens fagligheder på tværs.
  • Vi har også vores egen fysioterapeut i klyngen til at sikre det enkelte barns behov.

Sammen med din ansøgning bedes du uploade CV og uddannelsespapirer.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattester samt referencer.

Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder Anette Branner på 2330 9191 eller pædagogisk leder Camilla Nielsen på 3045 4856, hvis du har spørgsmål vedr. stillingen.

Søg via linket senest tirsdag den 28. marts 2023

 

Venlig hilsen 
Københavns Kommune

 

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.