Kommunale budgetter


BUPL undersøger og analyserer jævnligt kommuners økonomi og deres bevillinger til børne og unge. Find tal om hvordan kommunerne bruger penge – eller sparer – på børnene.


Opdateret d. 21. september 2018

Se hvordan din kommune lægger op til, at 0-5 års området skal prioriteres i 2019.

Blot 19 kommuner er grønne og lægger op til at forbedre for 60 mio. kr. Til sammenligning var der sidste år 52 grønne kommuner, der tilsammen ville forbedre for 200 mio. kr. Desuden er der i år hele 42 røde kommuner, der tilsammen lægger op til at forringe kvaliteten med 127 mio. kr. Sidste år var der blot 13 røde kommuner, der lagde op til at forringe for 30 mio. kr.

Kortet herunder viser, hvilke kommuner, som lægger op til at spare, tilføre flere midler eller holde status quo på budgettet for daginstitutionerne i 2019. Ved at klikke på den enkelte kommune kommer der en kort tekst frem, og det er derfra muligt at se en mere detaljeret beskrivelse af kommunens budgetforslag.

Se kortet i fuld skærm

Farver

Grøn = Forbedringer
Gul = Status quo
Rød = Besparelser

Metode

Hvordan er opgørelsen lavet?
Se metoden (pdf)
Se metoden – avanceret (pdf)


Se hvordan din kommune lægger op til, at pædagoger i skole og fritid skal prioriteres i 2019.

Blot 7 kommuner er grønne og lægger op til at forbedre generelt på tværs af 6-18 års området. Til sammenligning var der sidste år 27 grønne kommuner. Desuden er der i år hele 49 røde kommuner, hvor der sidste år var blot 20 røde kommuner.

Kortet herunder viser, hvilke kommuner der lægger op til at spare, tilføre flere midler eller holde status quo på budgettet for skole og fritid i 2019. Ved at klikke på den enkelte kommune kommer der en kort tekst frem, og det er derfra muligt at se en mere detaljeret beskrivelse af kommunens budgetforslag.

Se kortet i fuld skærm

Farver

Grøn = Forbedringer
Gul = Status quo
Rød = Besparelser

Metode

Hvordan er opgørelsen lavet?
Se metoden (pdf)
Se metoden – avanceret (pdf)


Se hvordan din kommune lægger op til, at 0-5 års området skal prioriteres i 2018.

52 af landets 98 kommuner lægger op til at tilføre flere penge til børnehaver og vuggestuer til en samlet sum af 191,10 mio. kr. Omkring en tredjedel – 13 kommuner – lægger omvendt op til besparelser for i alt 21,63 mio. kr. De resterende 33 kommuner vil holde budgetterne for de 0-5 årige på status quo.

Kortet herunder viser, hvilke kommuner, som lægger op til at spare, tilføre flere midler eller holde status quo på budgettet for daginstitutionerne i 2018. Ved at klikke på den enkelte kommune kommer der en kort tekst frem, og det er derfra muligt at se en mere detaljeret beskrivelse af kommunens budgetforslag.

Farver

Grøn = Forbedringer
Gul = Status quo
Rød = Besparelser

 

Metode

Hvordan er opgørelsen lavet?
Se metoden (pdf)
Se metoden – avanceret (pdf)

 

Kommunal budgetudvkling 2015-2018 på 0-5 års området

Klik her for at se budgetudviklingen på 0-5 års området i hele kommunalvalgsperioden, 2015-2018


Se hvordan din kommune lægger op til, at pædagoger i skole og fritid skal prioriteres i 2018.

27 af landets 98 kommuner lægger op til at gennemføre forbedringer for pædagoger på skole- og fritidsområdet set som helhed. Næsten lige så mange – 20 kommuner – lægger omvendt op til at gennemføre forringelser. 49 kommuner lægger op til at holde budgettet i ro.

De fleste investeringer er med fokus på skolen – og ikke fritiden. Hvis der ses isoleret på fritidsområdet (SFO, fritidshjem, klub og SFOII) er der kun meget få kommuner, der investerer i børnene.

Kortet herunder viser, hvilke kommuner, som lægger op til at spare, tilføre flere midler eller holde status quo på budgettet for pædagoger i skole og fritid i 2018. Ved at klikke på den enkelte kommune kommer der en kort tekst frem, og det er derfra muligt at se en mere detaljeret beskrivelse af kommunens budgetforslag.

Farver:

Rød = Besparelser
Gul = Uændret
Grøn = Forbedringer
Grå = Ingen oplysninger

 

Metode

BUPL’s lokale fagforeninger har gennemgået budgetmaterialet for skole- og fritidsområdet for 2018 og har vurderet de samlede konsekvenser for SFO/fritidshjem, klub/SFOll og for pædagogers opgaver i skolen sammenlignet med budgettet for 2017.

Der er taget højde for ændringer, som følge af udvikling i børnetal. Specifikt for fritidsinstitutionerne (fritidshjem, SFO og klub) er det økonomiske omfang af udvidelser og reduktioner angivet.

I kommuner, hvor der er udvidelser på ét område, men besparelser på et andet er disse holdt op imod hinanden i den samlede vurdering og farveangivelse på kortet.


En tredjedel af landets kommuner har foretaget nedskæringer på daginstitutionsområdet i den indeværende valgperiode, når man ser på budgetudviklingen korrigeret for udviklingen i børnetal.

Det viser BUPL’s kortlægning af kommunernes budgetter for budgetårene 2015, 2016 og 2017. Dette sker til trods for, at den daværende S-R-regering sammen med SF og Enhedslisten med finansloven 2015 tildelte 0-5 års området midler gennem en pulje på 250 mio. kr. til mere pædagogisk personale i dagtilbud.

Kun 41 af landets 98 kommuner har siden kommunalvalget i 2013 valgt at tilføre flere penge til børnehaver og vuggestuer, selvom børneområdet af skiftende regeringer er blevet omtalt som et område af høj prioritet. Omvendt har hele 32 kommuner gennemført forringelser samlet set, til trods for at kommunerne har fået tildelt midler fra regeringspuljen. De sidste 25 kommuner er blevet reddet af den tidligere regerings pulje, men har, hvis man ser bort fra disse midler, forringet på området.

I de kommuner, der går i rødt, har besparelserne typisk betydet dårligere normeringer, mindre uddannet personale, tidligere overgang fra vuggestue til børnehave og/eller flere lukkedage.

Kortet herunder viser udviklingen i budgettet for daginstitutionerne i budgetperioden 2015-2017. Ved at klikke på den enkelte kommune, kommer der en kort tekst frem, og det er derfra muligt at se en detaljeret beskrivelse af kommunens budgetudvikling i kommunalvalgsperioden. Herunder en opgørelse af økonomiske poster, bl.a. hvor mange midler kommunen har fået fra regeringspuljen.

Farver

Rød = Besparelse på 0-5 års området i kommunalvalgsperioden på trods af regeringspuljen på 250 mio. kr. til mere pædagogisk personale.
Gul = Flere midler til 0-5 års området i kommunalvalgsperioden, men ikke et løft der svarer til de penge kommunen har fået fra regeringspuljen på 250 mio. kr. til mere pædagogisk personale.
Grøn = Flere midler til 0-5 års området i kommunalvalgsperioden.

 

Eksempler

Randers er blandt de 41 kommuner, der har valgt at tilføre ekstra penge til de 0-5 årige. 14,55 millioner kroner, heraf 4,25 millioner puljekroner, er området blevet løftet med. Det svarer til 2.433 kroner pr. 0-5 årige i kommunen. Pengene går bl.a. til bedre normeringer i både vuggestuer og børnehaver, hævet pædagogandel og flere midler til inklusion.

Omvendt har for eksempel Hørsholm Kommune skåret i bevillingerne til de mindste og har sparet 8,9 millioner kroner i perioden. Det svarer til en besparelse på hele 6.818 kroner pr. 0-5 årige i kommunen, selvom kommunen har udmøntet pengene fra regeringspuljen. Normeringerne er blevet forringet markant, flere lukkedage er indført, og pædagogandelen er sænket fra 60 % til 53 %.

 

Metode

Hvordan er opgørelsen lavet?
Se metoden her (pdf)

 

Kommunal budgetudvikling 2015-2018

Klik her for at se det nyeste kort med budgetudviklingen 2015-2018 på 0-5 års området