Fakta om det pædagogiske arbejdsmarked


Her finder du tal og fakta om det pædagogiske arbejdsmarked, sygefravær, deltid, ledighed, fysisk arbejdsmiljø, arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, tilbagetrækning, fleksjob og pension.


Opdateret d. 22. april 2021

BUPL’s pædagoger arbejder primært på tre områder:

  • 0-5 års området (ca. 58 pct.),
  • 6-18 års området (ca. 33 pct.), og
  • de specialiserede områder (ca. 9 pct.).

Der er i alt ca. 41.600 pædagoger (hvis man omregner alle ansatte til fuldtidsstillinger). Heraf er 81 % kvinder.
Antallet af pædagogfaglige ledere ansat efter lederoverenskomsten er faldet med 878 stillinger de sidste 10 år, hvilket svarer til 22,0 pct. Faldet er aftaget lidt efter 2017, hvor der var 3.215 fuldtidsbeskæftigede pædagogfaglige ledere.

Pædagoger fordelt på de tre hovedområder:

Illustration - Pædagogfordeling

Læs mere om Pædagoger og pædagogfaglige ledere på det kommunale område (pdf)


18,5 % af pædagogerne har haft arbejdsrelateret sygdom inden for seneste 12 mdr. Det er en 5. plads af i alt 59 brancher (NFA AH2018)
Halvdelen af alle afsluttede afskedssager i BUPL i 2019 er sygdomsafskedigelser (BUPL 2020).

Figur: Sygefravær fordelt på område

Figur 1: Sygefraværet er faldet fra 14,4 dagsværk* i 2008 til 13,5 dagsværk i 2019 for pædagoger på alle områder.
Generelt ligger sygefraværsniveauet for alle kommunalt ansatte ca. 2 dagsværk lavere end for pædagoger. Hvis fraværet for pædagoger blev nedbragt til niveauet for alle kommunalt ansatte, ville det give 340 ekstra fuldtidsstillinger.

Figur 2: Sygefraværet på 6-18 årsområdet har generelt ligget lavere end de andre områder frem til 2013. Efter 2013 har det ligget højere eller på niveau med 0-5 års området og de specialiserede områder.

*Opgørelsen i dagsværk regner sygefraværet ud fra den tid, hvor medarbejderen var planlagt til at gå på arbejde.


Seks ud af ti pædagoger arbejder på deltid. Den høje andel på deltid skyldes bl.a. et hårdt arbejdsmiljø og mangel på fuldtidsstillinger. 41 % af de deltidsansatte pædagoger ønsker at gå op i tid, hvis normeringerne og vilkårene forbedres.

Andelen af deltidsansatte pædagoger er steget med 19 pct fra 2008 til 2019.

Figur: Antal ansatte på fuldtid

Se også: Notat om arbejdstidsundersøgelse 2019 (pdf)


I juli 2020 var der 2.683 fuldtidsledige pædagoger forsikrede i BUPL-A. Det svarer til, at 4,4 % af samtlige forsikrede medlemmer i BUPL-A var fuldtidsledige i juli 2020. Sammenlignet med samme periode sidste år er antallet af ledige pædagoger forsikrede i BUPL-A steget med 13,9 pct. svarende til 328 flere ledige pædagoger. De sidste par år er ledigheden faldet hvert år, og det er derfor karakteristisk, at ledigheden nu stiger i forhold til sidste år.

De ledige pædagoger over 50 år udgør 21,7 pct. af det samlede antal ledige i BUPL-A. Ledigheden for pædagogerne over 50 år har også haft en faldende tendens, men siden 2019 er denne også begyndt at stige. Fra juli 2019 til juli 2020 er der kommet 110 flere fuldtidsledige pædagoger over 50 år, svarende til en stigning på 23,4 pct.

Her kan du se den aktuelle ledighed for pædagoger


Pædagogers arbejde er præget af hugsiddende arbejde, gående/stående arbejde, løft, støj. Disse faktorer resulterer i smerter og efter længere tids påvirkning en nedslidning.

Pædagogerne har mange fysisk belastende arbejdsstillinger – knæ, stående, akavede og hugsiddende arbejdsstillinger.

  • 39 % af pædagogerne er på hug eller knæ mindst en fjerdedel af arbejdstiden mod et gennemsnit på 17 %, og 41 % har ryggen vredet mindst en fjerdedel af tiden mod et gennemsnit på 31 %, jf. figur 1 nedenfor (NFA AH2018).
  • 12,5 % af pædagogerne er fysisk belastet mod et gennemsnit på 10 % (NFA AH2018).
  • 38 % af pædagogerne har smerter dagligt eller flere gange ugentligt. Det er en 20. plads blandt alle brancher (NFA AH2018).
  • 53 % af pædagoger over 55 år oplever tegn på nedslidning, der kræver behandling som for eksempel smertestillende medicin (BUPL 2016).

Figur: Fysisk arbejdsmiljø

  • 38 % af pædagogerne har smerter dagligt eller flere gange ugentligt. Det er en 20. plads blandt alle brancher (NFA AH2018)
  • 39 % af pædagogerne er på hug eller knæ mindst en fjerdedel af arbejdstiden mod et gennemsnit på 17 % (NFA AH2018)
  • 41 % har ryggen vredet mindst en fjerdedel af tiden mod et gennemsnit på 31 % (NFA AH2018)
Arbejdsulykker
  • De hyppigste arbejdsulykker for pædagoger i 2019 fordelt på skadens art er ryg, hoved og knæskader.
  • Rygskader udgør 27 % af de afsluttede arbejdsulykkesager.
  • De hyppigste årsager til arbejdsulykker er faldskader, skader sket i interaktion (leg) med børn og (vold og trusler om vold).
  • I 2019 er der udbetalt 66.377.606 kroner i godtgørelse og erstatning inklusiv erstatninger i erstatningsansvarssager.

Se også: Arbejdsskadestatistik 2019


  • 26 % af pædagogerne har symptomer på stress (AE-rådet, 2018)
  • 67 % af pædagogerne rapporterer, at de har følt sig stresset af arbejdet inden for de seneste to uger, jf. figur 2. Pædagogerne indtager en 11. plads ud af i alt 74 brancher (NFA AH2018)
  • Psykiske erhvervssygdomme udgør 82 % af de afsluttede arbejdsskadesager i BUPL i 2019
  • I NFA’s belastningsindeks er 17 % af pædagogerne belastet psykisk af arbejdet mod et gennemsnit på 15,5 % (NFA AH2018)
  • Uoverensstemmelser mellem krav og ressourcer – dvs. for meget arbejde til for få hænder – er ifølge BUPL’s statistik for afskedigelsessager de sidste tre år det største psykiske arbejdsmiljøproblem (BUPL 2020)
  • 80% af pædagogerne oplever forstyrrende støj mindst ¼ af arbejdstiden mod et landsgennemsnit for alle brancher på 55%, jf. figur 2 (NFA AH2018)

Figur: Psykisk arbejdsmiljø


  • Kun 25 % af pædagogerne over 55 år forventer at kunne arbejde, til de skal på folkepension (BUPL 2019)
  • Pædagogerne påbegynder i dag tilbagetrækningen omkring 62-årsalderen , og tilbagetrækningsmønstret ser ud til at følge den stigende efterlønsalder (KRL 2019)
  • 34 % af pædagogerne er stadig tilmeldt efterlønsordningen (BUPL 2020)
  • Kun meget få pædagoger på arbejdsmarkedet var, over 64 år i 2018. Folkepensionsalderen er i 2020 66 år (KRL 2019)

Figur: Tilbagetrækning

Cirklerne markerer efterlønsalderen (nedrundet) det pågældende år.

Omkring 30 pct. af pædagogerne forlader faget, når efterlønsalderen indtræder, hvilket ses af de markerede cirkler. For sammenlignelige stillingsgrupper* forlader ca. 15-20 pct. faget, når efterlønsalderen indtræder (se figur nedenfor). Generelt er der en større andel pædagoger, der forlader deres fag, når efterlønsalderen indtræder i 2018, hvilket kan hænge sammen med, at efterlønsalderen er blevet så høj, at flere ønsker at trække sig tilbage.

Figur: Afgang for pædagoger


  • I november 2017 var der 2.130 pædagoger i fleksjob (AE-rådet 2019)
  • Yderligere 360 pædagoger havde ret til fleksjob, men var ledige (AE-rådet 2019). Det svarer til, at 3,7 % af pædagogerne har ret til fleksjob – dvs. de har en væsentligt og varigt nedsat arbejdsevne
  • I november 2017 var 2.400 pædagoger på førtidspension. Det svarer til, at 3,5 % af pædagogerne har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen pga nedsat arbejdsevne (AE-rådet 2019)
  • 101 pædagoger på 60+ år har fået enten førtidspension efter den nye seniorpension siden 1. januar 2020 (PBU, august 2020)

Se også: Fakta om seniorpension og øvrige tilbagetrækningsordninger (pdf)