BUPL: Børnene har brug for ambitiøs lov om minimumsnormeringer
Regeringen har efter måneders forsinkelse sendt forslaget til loven om minimumsnormeringer i høring. Loven, der skal træde i kraft i 2024, er længe ventet, understreger Elisa Rimpler, der er formand for pædagogernes fagforening, BUPL.
”Hverdagen er ekstremt presset for børn og pædagoger i vores daginstitutioner. Og med udsigt til 50.000 flere børn i vuggestue- og børnehavealderen frem mod 2030, vil presset kun vokse. Så det er afgørende, at vi nu får sat en prop i besparelserne med lovbundne minimumsnormeringer,” siger Elisa Rimpler.
BUPL har kæmpet for en lov i over ti år, og selv om der stadig er lang vej til gode normeringer, er det et stort skridt på vejen, mener BUPL-formanden.
”Loven et uhyre vigtigt første skridt i genopretningen af vores daginstitutioner. Den freder daginstitutionerne og lægger en bund, som vi skal bygge oven på,” siger Elisa Rimpler.
Hun fremhæver flere af elementerne i lovforslaget. Blandt andet at børn fremover skal tælle som vuggestuebørn, indtil de er fyldt tre år. Dermed lukker man muligheden for at kommunerne kan ”snyde på vægten” ved at rykke børnene tidligt op i børnehaven, hvor normeringerne er dårligere end i vuggestuen.
BUPL-formanden glæder sig over, at pædagoger, der er finansieret af den statslige pulje til sociale normeringer i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner, ikke skal tælle med i minimumsnormeringer. Det har været en kæphest for BUPL.
Til gengæld vækker det stor bekymring hos BUPL, at loven ikke dæmmer op for udhuling af pædagogandelen.
”Det er voldsomt bekymrende, at loven ikke har et krav om, at pædagogandelen som minimum skal fastholdes. Den er i forvejen alt for lav mange steder. Og hvis kommunerne bare ansætter ufaglærte eller assistenter, får vi ikke det løft i kvaliteten i daginstitutionerne, som børnene har brug for,” siger Elisa Rimpler.
”Vi ser desværre kommuner, som planlægger at skære i andelen af pædagoger på næste års budget. Det er stik imod lovens hensigt, og det skal der dæmmes op for,” fastslår BUPL-formanden.
Det er også et stort minus, at lovforslaget lægger op til, at lederne skal tælle med 85 procent i normeringsopgørelsen på 1:3 og 1:6, mener BUPL.
”Det afspejler på ingen måde virkeligheden ude i daginstitutionerne, hvor de færreste ledere kan tilbringe så meget tid på gulvet sammen med børnene. Vi har brug for en mere virkelighedsnær normeringsopgørelse,” siger Elisa Rimpler
Hun mener, at de manglende krav til pædagogandelen, og forslaget om at tælle lederne med i opgørelsen, er udtryk for, at der ikke er afsat penge nok i aftalen om minimumsnormeringer.
”Og det viser vigtigheden af, at kommunerne ikke nøjes med minimum, men fortsætter med selv at investere i børnene, bedre normeringer og højere kvalitet i daginstitutionerne både før og efter 2024.”
Lovforslaget er sendt i høring frem til 24. september og kan læses her.