Vikaroverenskomsten

Er du tilknyttet et vikarbureau, der har indgået overenskomst med BUPL? Her kan du læse om og dine løn - og arbejdsvilkår.

Overenskomsten med Dansk Erhverv for pædagogiske vikarbureauer er blevet fornyet sammen med FOA og Socialpædagogerne for en treårig periode pr. den 1. marts 2020.

I forliget indgår både en forhøjelse af timelønnen og en yderligere udbygning af pension til timelønnede vikarer. For en timelønnet vikar med samlet timeantal på 37 timer om ugen og med 10 års institutionserfaring kan forliget give en forbedring af lønnen på ca. 2.300 kr. pr måned + en stigning i pension betalt af arbejdsgiver på ca. 400 kr. pr. måned.

Forliget indeholder forhøjelse af både time- og månedsløn, samt regulering af ulempetillæg for samt tillæg ved koloni og andre døgnarrangementer. Derudover forhøjes pensionen til timelønnede til i alt 9 % – 6 % betalt af arbejdsgiver og 3 % betalt af vikaren.

Udover forhøjelse af månedslønnen, får månedslønnede vikarer med mindst 9 måneders anciennitet i vikarbureauet frihed til lægebesøg med børn. Frihed til lægebesøg afholdes uden løn.

Parterne er enige om at drøfte relevant kompetenceudvikling i overenskomstperioden.

BUPL har accepteret et protokollat om, at der lokalt kan indgås en aftale om afholdelse af ferie i timer. En sådan aftale skal underskrives af de tre forbund – FOA, Socialpædagogerne og BUPL.

 

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.