Interne kurser forår 2022 – Basis: Sæt dagsordenen på de sociale medier – med din TR


Vi arbejder med skriftlig og mundtlig kommunikation, sociale medier og engagerende kommunikation, fortællinger og interessevaretagelse. I tilmelder jer to personer sammen som et makkerpar og team.


Udgivet d. 8. april 2021

Målgruppe og kort beskrivelse
Du er fællestillidsrepræsentant og kan på dette kursus tage din FTR-suppleant eller én TR med, så I som et team bliver endnu bedre til at stå frem som meningsdannere i offentligheden sammen med TR-gruppen og medlemmerne. Vi arbejder med Facebook, Twitter, Instagram og LinkedIn. Alle er velkomne uanset niveau og it-færdigheder. Du får hjælp til det tekniske før og efter kurset.

Dato, tid og sted
Varighed: 4 dage fordelt på 2 sessioner (2+2 dage):

  • 1. session: d. 8. – 9. marts 2022. Sted: Koldingfjord, Fjordvej 154, 6000 Kolding.
  • 2. session: d. 21. – 22. april 2022. Sted: Koldingfjord, Fjordvej 154, 6000 Kolding.

Vi starter kl. 10.00 den første dag og slutter kl. 15.30 den anden dag.

OBS: Hvis udviklingen i COVID-19 forhindrer fysisk fremmøde, bliver sessionen omlagt til et onlinekursus i Teams.

Tilmelding og tilmeldingsfrist
Tilmelding til kursusadm@bupl.dk senest 1. juni 2021 via din fagforening: Husk at koordinere og aftale din tilmelding til kurser med din FTR-ansvarlig/kommuneansvarlig i fagforeningen – inden tilmelding.
Ønsker du ikke overnatning, bedes du skrive det ved tilmelding.

Formål
Vi har fokus på mundtlig og skriftlig kommunikation og sociale medier målrettet FTR og dennes FTR-suppleant/TR. I tilmelder jer to personer som makkerpar.
Vi arbejder med personlig historiefortælling, kommunikation og involvering af TR og kolleger: Hvordan bliver vi sammen stærkere meningsdannere i offentligheden, og hvordan kan vi via engagerende kommunikation og historiefortælling mobilisere, engagere og aktivere TR og medlemmer som ambassadører for faget?

Mål og Indhold

  • Vi laver skarpe indlæg, taler, video til sociale medier ud fra personlige historier
  • Vi øver os i at finde og anvende konkrete eksempler og klare budskaber fra pædagogernes virkelighed på især de sociale medier
  • Hvordan involverer, motiverer og engagerer vi TR og kolleger via personlig historiefortælling?
  • Hvordan bruger vi Facebooks muligheder for tekst, foto og video til personlig historiefortælling?
  • Vi skal som tillidsvalgte turde gå foran på arbejdspladsen og offentligt med gode eksempler forklare, hvad vi kan. De succesfulde historier og fortællinger om faget er samtidig grundlaget for indflydelse og politisk interessevaretagelse i kommunen.
  • Vi skal som tillidsvalgte kunne forklare, hvad pædagogernes unikke kernekompetencer er via gode eksempler, tal, fakta og budskaber, der taler til både hjerne og hjerne, og appellerer til både følelser og fornuft.
  • Vi arbejder med at gøre os selv som tillidsvalgte og medlemmerne på arbejdspladsen til medfortællere og ambassadører for faget og dermed stærke stemmer i debatten offentligt og internt i kommunen og på arbejdspladsen samt overfor forældre, politikere og andre interessenter.
  • Hvordan får vi flere ambassadører for pædagogfaget via de stærke fortællinger på blandt andet sociale medier som Facebook og Twitter?
  • Vi arbejder med retorik og tale, video, foto og sociale medier og skriver blogindlæg.
  • Strategisk interessevaretagelse: Målret budskaber og gør egne interesser almene.
  • Hvordan kommunikerer vi til politikere med konkrete eksempler og løsninger, så de lytter til os?

Mål
Målet er, at alle finder frem til en personlige fortælling, professionsfortælling og eksempler fra TR og medlemmer, som I kan kommunikere til offentligheden om.

  • Vi finder frem til pædagogernes kernekompetencer, afdækker målgrupper, alliancepartnere og medievalg.
  • Vi arbejder med en tekst og tale, som I selv skriver med hjælp fra underviser, der senere kan anvendes i debatindlæg til en lokal avis og på fx Facebook og Twitter.
  • Vi kontakter dig, når du er tilmeldt for at interviewe dig om dine behov for viden.

Form

  • Der arbejdes med Facebook, Twitter, Instagram og LinkedIn, så I skal inden kurset have oprettet en profil her og downloadet app til jeres mobil og tablet, som medbringes på kurset.
  • Undervisningen er en kombination af oplæg, dialog, refleksion, træning, øvelser, evaluering og hjemmeopgaver. Vi mødes første gang, og I får hjælp til at komme i gang.
  • Det forventes ikke, at du har særlige it-færdigheder eller erfaring med sociale medier, men det forventes, at du deltager aktivt med erfaringer fra jeres og medlemmernes hverdag.
  • Der vil være en mindre hjemmeopgave, som afleveres digitalt. Det kan være en tekst og et foto eller en kort video, som optags på mobiltelefon. OBS: Medbring smartphone samt PC eller tablet.
  • Er du ordblind? Vi vil gerne støtte op om dit kursus og lytte til individuelle behov. Vi vil gøre vores bedste for, at du får materialer i god tid og elektronisk, så kontakt meget gerne kursusleder.

Undervisere

  • Louise Knuth Pedersen, konsulent og ansvarlig for sociale medier i BUPL
  • Heidi Lykke, FTR, klummeskribent, pædagogisk meningsdanner
  • Jens Peter Kildevang, organisationskonsulent i BUPL

Kursusleder
Jens Peter Kildevang: jpki@bupl.dk / 35 46 52 65 / 22 20 94 69

Bliv klogere med BUPL’s Kompetenceteam
Få overblik over vores uddannelsestilbud til dig i den nye vejledende uddannelsesplan HER

Bliv klogere på, hvem vi er, og hvad vi tilbyder dig, i pjecen HER og bliv inspireret via cases om ”Lise” og ”Henrik” og deres uddannelsesvej som nye FTR.

Kontakt
BUPL’s kompetenceteam står altid klar til at vejlede dig om kurser og uddannelser. Find kontaktinfo på os i pjecen her og skriv gerne til os på: kursusadm@bupl.dk