Interne kurser forår 2022 – Basis: Mødeledelse og ledelse af TR-gruppen


Tag favntag med rollen som fagpolitisk leder for din TR-gruppe, og bliv styrket i din rolle som mødeleder. Vi dykker ned i, hvad det indebærer at være leder af fagpolitiske processer, og øver os i rollen som mødeleder både før, under og efter mødet.


Opdateret d. 10. juni 2021

Målgruppe og kort beskrivelse
Du er nyvalgt fællestillidsrepræsentant eller har været FTR i få år. Du efterspørger input – både teoretiske, praktiske og mere personlige – til dit virke som fagpolitisk leder mere generelt og som leder af TR-gruppen og jeres møder. Du er nysgerrig på rollen som fagpolitisk leder og dig selv i den position – hvem du er, hvad du står for, og hvordan du bedst samarbejder med dem omkring dig. Og du er på udkig efter inspiration til at sætte dagsorden og struktur for dine møder og vil gerne blive klogere på, hvordan du kan facilitere processer, der styrker dit mandat fra TR-gruppen samt gør dig i stand til at inddrage deres perspektiver og ressourcer.

Dato, tid og sted
Varighed: 4 dage fordelt på 2 sessioner (2+2 dage):

  • 1. session: 31. marts og 1. april, 2022. Koldingfjord, Fjordvej 154, 6000 Kolding.
  • 2. session: 30. og 31. maj, 2022. Koldingfjord, Fjordvej 154, 6000 Kolding.

OBS: Hvis udviklingen i COVID-19 forhindrer fysisk fremmøde, bliver sessionen omlagt til et onlinekursus i Teams.

Tilmelding og tilmeldingsfrist – stadig ledige pladser
Tilmelding til kursusadm@bupl.dk via din fagforening: Husk at koordinere og aftale din tilmelding til kurser med din FTR-ansvarlig/kommuneansvarlig i fagforeningen – inden tilmelding.

Ønsker du ikke overnatning, bedes du skrive det ved tilmelding.

OBS: Inden du tilmelder dig: Vi anbefaler, at du tager dette kursus som et af de første, når du er blevet valgt til FTR. Har du ikke tidligere været på introhøjskole, foreslår vi, at du også tilmelder dig dette i foråret 2022.

Mål

  • At give dig indblik i, hvad det vil sige at lede fagpolitiske processer.
  • At introducere dig til konkrete redskaber med henblik på at facilitere og strukturere møder.
  • At du opnår øvelse i at reflektere og udvide dine handlemuligheder i dit arbejde som leder af TR-gruppen.

Indhold
Teoretiske perspektiver på procesledelse, samt forskellige redskaber og øvelser til at opnå indsigt i egen rolle som fagpolitisk leder.

OBS: Som hjemmeopgave på dette kursus skal du ud at deltage i en af dine medkursisters TR-møder, ligesom en af dine medkursister kommer og deltager ved et af dine TR-møder. Forud for kursusstart kontakter vi dig derfor med henblik på koordinering af aftaler.

Form

  • Der arbejdes med oplæg, dialog, refleksion, træning, øvelser, evaluering og hjemmeopgaver.
  • Det forventes at, du deltager aktivt med dine erfaringer og din daglige arbejdspraksis. Du skal være til stede under hele forløbet.
  • Er du ordblind? Vi vil gerne støtte op om dit kursus og lytte til individuelle behov. Vi vil gøre vores bedste for, at du får materialer i god tid og elektronisk, så kontakt meget gerne kursusleder.

Undervisere

  • Mette Nørbjerg, organisationspsykolog, Cand.psyc.aut.
  • Maja Plum, organisationskonsulent, BUPL.organisationspsykolog, cand.psych.aut.

Kursusleder
Maja Plum, organisationskonsulent, BUPL. Dir.tlf.: 35 46 50 65 / Mobil: 22 16 24 90. E-mail: mpm@bupl.dk organisationspsykolog, cand.psych.aut.

Bliv klogere med BUPL’s Kompetenceteam
Få overblik over vores uddannelsestilbud til dig i den nye vejledende uddannelsesplan HER

Bliv klogere på, hvem vi er, og hvad vi tilbyder dig, i pjecen HER og bliv inspireret via cases om ”Lise” og ”Henrik” og deres uddannelsesvej som nye FTR.

Kontakt
BUPL’s kompetenceteam står altid klar til at vejlede dig om kurser og uddannelser. Find kontaktinfo på os i pjecen her og skriv gerne til os på: kursusadm@bupl.dk

Dækning af udgifter

FTR
Du kan få dine udgifter til transport, ophold, forplejning mv. samt frikøb/vikardækning dækket af forbundshuset i BUPL. Du skal henvende dig i din lokale fagforening.

Faglig sekretær
Du kan få dine udgifter til transport, ophold, forplejning mv. dækket af forbundshuset i BUPL.

Bestyrelsesmedlem
Du kan få dine udgifter til transport, ophold, forplejning mv. dækket af forbundshuset i BUPL.

Ansatte i BUPL’s fagforeninger
Du skal have dine udgifter til transport, ophold og forplejning dækket af den lokale fagforening, du er ansat i.

Har du spørgsmål til konkrete procedurer vedrørende afregning, er du altid velkommen til at kontakte kursuskoordinator Marianne Földvary på:  35 46 54 02 eller maf@bupl.dk