Ekstraordinær kongres OK21


Den ekstraordinære Kongres 2019 er startskuddet og et stærkt politiske afsæt for overenskomstforhandlingerne i 2021. Målet for den ekstraordinære kongres er at få en intern politisk forståelsesramme, som skal guide BUPL videre i arbejdet frem mod OK21.


Opdateret d. 03. december 2019

Ved overenskomstforhandlingerne i 2018 fik pædagogerne andel i en ligelønspulje, som om gav et mindre ekstra lønløft. Men pædagogerne er stadig den faggruppe med en mellemlang videregående uddannelse, som har den dårligste løn.

Derfor står højere og mere retfærdig løn også øverst på vores dagsorden, når der skal forhandles overenskomst igen i 2021 (OK21).

For at stå så stærkt som muligt i 2021, vedtog BUPL’s seneste kongres (2018) at afholde en ekstraordinær kongres udelukkende med fokus på OK21. Den finder sted onsdag 20. november.

Læs mere om kongresbeslutningen fra 2018

3 politiske kernefortællinger

Kongressen udvalgte 6 politiske pejlemærker, som skal være styrende for forberedelsen af OK21. Og med afsæt i dem har BUPL’s hovedbestyrelse besluttet tre politiske kernefortællinger, der danner grundlaget for de drøftelser og debatter, der skal foregå på den ekstraordinære kongres.

Målet for den ekstraordinære kongres er at få en intern politisk forståelsesramme, der skal guide BUPL videre i arbejdet frem mod OK21.


Retfærdig løn til pædagoger, kampen for ligeløn

BUPL arbejder for højere løn til medlemmerne. En løn, der er tidssvarende og matcher pædagogernes uddannelsesniveau, samfundsmæssige ansvar, værdi og betydning for børn og unge. Og en løn, der matcher andre fag med samme uddannelsesniveau, og som gør det muligt at fastholde og tiltrække flere til faget.

De traditionelle kvindefag halter af historiske grunde lønmæssigt langt efter de traditionelle mandefag. Selv om uddannelsesniveauet er det samme, aflønnes faggrupper med mange kvinder langt dårligere end faggrupper med mange mænd.

Pædagoger får den laveste løn blandt faggrupper med en mellemlang videregående uddannelse. Vi er også den faggruppe, der lønmæssigt får mindst ud af vores uddannelse sammenlignet med alle andre offentlige faggrupper.

Derfor kæmper BUPL for, at vi får indhentet det uretfærdige lønefterslæb og opnår ligeløn.

Fakta
  • Tjenestemandsreformen indplacerede i 1969 de offentligt ansatte faggrupper i et løntrins-system. De traditionelle kvindefag blev placeret lavest i lønsystemet. Dette skyldtes bl.a. datidens syn på manden som familiens hovedforsørger. Det lønhierarki, som tjenestemandsreformen skabte, eksisterer stadig.
  • I Danmark tjener kvinder 13% mindre end mænd på tværs af alle job og sektorer. (Kilde Danmarks Statistik)
  • I Kvinder med en mellemlang videregående uddannelse (MVU) tjener 22% mindre end mænd med en MVU. Dette løngab er større end for nogen andre uddannelsesgrupper. (Kilde Danmarks Statistik)
  • Pædagoger er lavest lønnede af alle med en MVU i den kommunale sektor. (Kilde KRL)
  • Den første pædagoguddannelse blev grundlagt af Hedevig og Sophus Bagger i 1885. Dengang var uddannelsen 1-årig. Siden har pædagoguddannelsen undergået store forandringer, og i 2001 blev den en 3 1/2-årig professionsbacheloruddannelse. (Kilde DenStoredanske.dk)
Yderligere fakta og baggrundsinformation

Dette baggrundspapir dokumenterer og forklarer det faktum, at pædagoger lønmæssigt halter bagefter andre faggrupper med en mellemlang videregående uddannelse.
Hent baggrundspapir for kernefortælling 1: Retfærdig løn til pædagoger, bekæmp uligeløn


Artikler om uligeløn

Se et udvalg af artikler, som kan gøre dig klogere på blandt andet de historiske årsager til uligeløn og BUPL’s konsekvente kamp for at rette op på det

Ulige lønninger går 150 år tilbage – Følg kampen for ligeløn gennem historien

Gæt med – hvor meget tjener de offentligt ansatte?

Læst op: En samlet fagbevægelse giver håb for ligeløn

Flertal bakker op om ligeløn: Kræver politisk løsning på lønforskel

 

Pædagogernes løn skraber bunden: Så meget tjener en pædagog på et helt liv

International rapport fastslår: Pædagoger og lærere bør lønnes ens

 

 


Tid til faglighed

BUPL arbejder for, at pædagoger har de rette betingelser for at løfte det pædagogiske arbejde.

Pædagoger løser komplekse opgaver af høj værdi for samfundet. Det forudsætter høj faglig kvalitet og kontinuerlig faglig udvikling. Høj pædagogisk kvalitet er nemlig afgørende for at sikre børn og unges trivsel, udvikling og dannelse og dermed at kunne leve op til de forskellige lovgrundlag. Det stiller krav til stillingens timetal, regulering af arbejdstiden og organisering af det pædagogiske arbejde.

Det er afgørende for kvaliteten, at pædagoger har tid til fælles faglig refleksion og til at planlægge, udvikle og evaluere det pædagogiske arbejde. Pædagoger skal have mulighed for at dygtiggøre sig både individuelt og kollektivt. Det kræver tid til faglig sparring og kontinuerlig efter- og videreuddannelse.

Derfor kæmper BUPL for vilkår til pædagogerne, så de kan leve op til fagets professionsideal, samt honorere samfundets krav og forventninger. Det kræver flere  fuldtidsstillinger, arbejdstidsaftaler med tid til faglig refleksion, planlægning og evaluering samt adgang til efter- og videreuddannelse.

Fakta
  • Formålet med dagtilbudsloven er bl.a. at fremme børn og unges trivsel, udvikling, dannelse og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud. Loven siger, at pædagoger løbende skal både udvikle og evaluere det pædagogiske arbejde, så det passer til den aktuelle børnegruppe. Og det pædagogiske arbejde skal foregå i læringsmiljøer over hele dagen. 40% af pædagogerne på 0-5-års området oplever sjældent eller aldrig at have tilstrækkelig tid til at planlægge aktiviteter og forløb.
  • 60% af pædagogerne er deltidsansatte. Af disse ville 2 ud 3 gå op i tid, hvis vilkårene var bedre.
    (Kilde: BUPL-survey 2019)
  • 57% af pædagogerne ikke har fået kompetencegivende efter- og videreuddannelse. (Kilde: Undersøgelse fra 2012 fra daværende UC Sjælland, i dag Absalon. Der er planlagt en ny undersøgelse i efteråret 2019)
Yderligere fakta og baggrundsinformation

Dette baggrundspapir dokumenterer og forklarer, hvordan rammer og vilkår (tid til forberedelse, evaluering og eftervidereuddannelse) har afgørende betydning for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og på skolefritidsområdet. Herunder også muligheden for at leve op til forskellige lovgrundlag.

Hent baggrundspapir for kernefortælling 2: Tid til faglighed (pdf)


Artikler om tid til faglighed 

Se et udvalg af artikler, som handler om vigtigheden af mere tid til faglighed

 

Pædagoger i ny undersøgelse: Arbejder gratis i fritid og pauser

Pressede pædagoger: Vi mangler tid og ressourcer

Pressede rammer: Mangel på tid kvæler pædagogisk udvikling

Europæiske ministre: Invester i dagtilbud af høj kvalitet

Et sundt arbejdsmiljø fastholder medarbejderne i Børnehaven Bredstrupgade: Sådan gør vi

Bekymrende udvikling fortsætter: Færre pædagoger efteruddannes

Ufrivillig deltid: Jeg bremses i at udøve min faglighed

 


Pædagogfaglig ledelse skaber kvalitet

Pædagogfaglige ledelse tæt på den pædagogiske opgave er med til at sikre høj pædagogisk kvalitet.

Ledere med pædagogfaglig baggrund har forudsætningerne for at kunne lede pædagoger og andre medarbejdere med henblik på en stærk og velfungerende pædagogisk praksis i en kompleks hverdag.

Derfor skal der være pædagoguddannede ledere i dagtilbud, skoler, på fritids- og klubområdet samt i specialinstitutioner.

Pædagogfaglige ledere har indsigten og det faglige overblik til at skabe fokus på den pædagogiske opgave, sætte den faglige retning og tage ansvar for organisering og et arbejdsmiljø, der understøtter en god pædagogisk praksis.

Derfor arbejder BUPL for, at der er pædagogfaglige ledere på alle pædagogiske felter inden for børn- og ungeområdet, og at de pædagogfaglige ledere har passende vilkår, rammer og ledelsesrum, herunder ordentlige muligheder for kompetenceudvikling gennem lederuddannelse.

Fakta
  • Samlet set er antallet af pædagogiske ledere på det kommunale område faldet med 26% siden 2009.
  • Tendensen er særlig stærk på skole- og fritidsområdet (6-18 årsområdet), hvor antallet af ledere er faldet med hele 44%.
  • Også på dagtilbudsområdet (0-5 årsområdet) er faldet markant – her er der 19% færre ledere end for ti år siden.
Yderligere fakta og baggrundsinformation

Dette baggrundspapir dokumenterer betydningen af pædagogfaglig ledelse og beskrive de aktuelle udfordringer for pædagogiske ledere og pædagogfaglig ledelse.

Hent bagrundspapir for kernefortælling 3: Pædagogfaglig ledelse skaber kvalitet


Artikler om pædagogfaglig ledelse

Se et udvalg af artikler, som beskriver nogle af udfordringerne ved manglen på pædagogfaglig ledelse tæt på

Hver tredje er ikke med i skoleledelsen

Her freder kommunerne deres SFO-ledere

Ledere: Kravene overstiger ressourcerne

Pressede ledere savner støtte oppefra

Se også disse 4 artikler fra Ledetråde


09.00 Kongressens åbning. Formalia. Velkomst

09.45 Delegationsmøder: På vej mod en tekst – udkast til resolution

10.45 Pause

11.15 Plenumdebat om resolutionen

13.00 Frokost

14.00 Afstemning om resolutionen

14.30 Pause

14.45 Workshops – Få resolution ud at leve

16.00 Send et postkort

16.30 Kongressen slutter