Vi udskyder en række arrangementer


BUPL Fyns generalforsamling, A-kassens generalforsamling og lederårsmødet er udskudt på grund af den nuværende situation med COVID-19.


Opdateret d. 29. september 2020

Bestyrelsen har på et ekstraordinært møde besluttet at udskyde generalforsamlingen, generalforsamlingen i A-kassen og lederårsmødet. Så snart smittetallet igen er lavt og restriktionerne lempes, vil medlemmer blive orienteret om nye datoer via nyhedsbrevet.

Det sker på baggrund af usikkerheden omkring den nuværende situationen og dermed medlemmernes sundhed, de omskiftelige retningslinjer og opfordringer til medlemmerne i vores kommuner. Derudover vil vi sikre, at der er sikkerhed for at de, der ønsker at være en del af den demokratiske proces, ubekymret kan deltage.

Vi glæder os til igen at kunne invitere til generalforsamling, generalforsamlingen i A-kassen og lederårsmødet.