BUPL Fyn
Vi søger en ny kollega til professions- og uddannelsesområdet
BUPL Fyn søger en ny kollega til professions- og uddannelsesområdet fra 1. marts 2021. Send din ansøgning senest den 20. januar.
Vi søger en ny kollega, som kan være med til at styrke den lokale omsætning af BUPLs samlede professionsstrategi. Vi arbejder for, at alle BUPL Fyns medlemmer og tillidsvalgte fortsat har en tydelig stemme og handlekraft. Vores mål er at skabe bedre vilkår med udgangspunkt i professionens ressourcer og hverdagens udmøntning af pædagogikken. Derfor går vi forrest i udvikling af faget ved at videreformidle og synliggøre det, faget kan og repræsenterer.
Vi søger en fagkonsulent, der i samspil med pædagoger og fagligt valgte kan identificere, hvilke fagpolitiske tiltag, ledere og pædagoger er optaget af. Du ved, hvad der vil kunne påvirke politiske beslutninger i retning af større kvalitet, og du kan omsætte dette til handling. Den ambition understøtter du med din kollega i teamet og i et stærkt samarbejde med de politisk valgte og øvrige fagkonsulenter i BUPL. Desuden skal du samle den viden, du får via BUPLs forskningsmidler og vores tværfaglige samarbejder, hvor vi påvirker og italesætter fagets fundament og styrker. Du skal ligeledes bidrage til dette gennem samarbejdet med forbundet og uddannelsesinstitutioner om udviklingen af pædagoguddannelsen og pædagogers efteruddannelsesmuligheder
Vi forventer, at du:
- har en stor indsigt i faget og det pædagogiske område
- har kendskab til og overblik over uddannelsesområdet generelt, men særligt i forhold til pædagogers grund-, efter- og videreuddannelse
- har en nysgerrighed efter ny viden og forskning
- har gode kommunikationsevner både i skrift og tale
- har stærke samarbejds- og relationskompetencer og er god til at skabe netværk
- har kompetencer i forhold til undervisning, formidling, facilitering af møder og udviklingsprocesser og er en erfaren projektleder
- evner at omsætte politiske ideer og tanker til handling og har mod på opgaven fra start til slut
- har kendskab til de tillidsvalgte nøglepersoners opgaver og vilkår
- har viden om fagets udfordringer og arbejdsmarkedspolitiske kontekst
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- aktivt arbejde med udviklingsaktiviteter for de fagligt valgte og medlemmer
- samarbejde med nøglepersonerne der understøtter de fagpolitiske indsatser i kommunen
- samarbejde med lederbestyrelsen og lederforeningen
- samarbejde med UCL
- beskæftigelsesområdet og samarbejdet med A-kassen
Ansøgningsfrist: 20. januar 2021 kl. 12.00. Ansøgning med relevante bilag sendes til BUPL Fyn på mail til stilling38@bupl.dk Husk at skriv ”Fagkonsulent” i emnefeltet. Der afholdes samtaler tirsdag den 26. januar 2021.Har du spørgsmål til stillingen: kontakt Sekretariatsleder Steffen Jensen på tlf. 4139373.