Vi skal holde lokalpolitikerne i ørerne


For præcis et år siden var kommunalvalget i fuld gang. Der var sød musik i luften, når det handlede om børnene. For børnene skulle da have flere pædagoger i daginstitutionerne, bedre fritidsinstitutioner og så en skole med fokus på trivsel og det gode børneliv.


Udgivet d. 16 oktober, 2018

Et år er en evighed i politik. Især når valget er overstået, og nu er vi i den grad tilbage til hverdagen. Kommunerne har lige indgået de sidste budgetforlig for 2019, og der er mange forringelser på vej. Dårligere normeringer. Flere lukkedage. Ingen vikardækning. Tidligere overgang fra vuggestue til børnehave, kortere åbningstid. Dårligere rammer for lærer-pædagog samarbejdet i skolen. Færre timer med tovoksenordninger. Lukning af klubber.

Det har været godt at se, at mange af jer har været på barrikaderne sammen med forældre og andre offentligt ansatte de seneste uger. Når I møder op på rådhuset i Ikast og spørger politikerne, hvad de har gang i. Eller laver underskriftsindsamlinger i Hvidovre, når politikerne har lovet at investere i børnene, men gør det modsatte. Det er det, der skal til, hvis vi lokalt vil gøre en forskel.

Den nye normeringsopgørelse har også fyldt en del i medierne, og mange pædagoger har været både aktive og modige og har på den måde hjulpet vores fælles sag ved at “oversætte” normeringstallene til en rigtig hverdagsnormering i kampagnen #MinNormering. Det har været så godt. For tallene fra Danmarks Statistik siger ikke noget om hverdagen. Men tallene siger noget om, hvor højt kommunerne prioriterer børneområdet.

Og ja, vi ved godt at kommunerne er pressede og har svært ved at få velfærdskronerne til at slå til, men det skyldes ikke, at vi som samfund mangler penge. Det beror alene på politiske valg og beslutninger. Det handler blandt andet om, hvilken aftale Kommunernes Landsforening indgår med regeringen – og det handler om en stram økonomistyring fra Folketinget.

Men der har kommunalpolitikerne også et ansvar for at ændre på tingene. Og vi kræver som minimum, at politikerne står ved de flotte ord, som de er blevet valgt på. Børnetallet stiger med 70.000 flere børn over de kommende 10 år. En stigning på 19 procent. Den største procentvise stigning i årtier. Og vi kan ganske enkelt ikke acceptere, at kommuner med i forvejen dårlige normeringer skærer ned på børnene.

Faktum er nemlig, at de 20 kommuner med landets dårligste normeringer ikke har forstået alvoren. At knap halvdelen af de 20 kommuner endda alligevel sparer på børnene. Det er netop derfor, at vi i BUPL foreslår en national genopretningsplan på børneområdet. Hvor det ikke er op til de enkelte kommuner, hvor lavt de tør sænke standarden på børneområdet. Men hvor Folketinget sætter en fælles retning og kommer med en økonomisk håndsrækning til kommunerne, så vi får alle børn med.

En national genopretningsplan af børneområdet kræver minimumsnormeringer. Og nej – minimumsnormeringer løser ikke alle problemer i daginstitutionerne. BUPL har heller ikke altid kæmpet for minimumsnormeringer. Det er kommet med årene i kølvandet på de besparelser, som er væltet ind over børneområdet. At NU skal der sættes en prop i. Der MÅ være en grænse. Det samme kan vi sige om pædagogandelen på 80 procent. En høj andel af uddannede pædagoger skaber ikke pr. automatik et stærkt pædagogisk miljø. Men det er en forudsætning for, at der KAN skabes et stærkt pædagogisk miljø.

Jeg var tidligere i efteråret i debat på Danmarks Radio med Venstres politiske ordfører Britt Bager om børneområdet. Her sagde hun, at børneområdet burde være ”high politics”. Altså højere på den landspolitiske dagsorden. Det er det samme, jeg hører, når jeg taler med børneordførerne for de forskellige partier på Christiansborg. Det er derfor, at vi i BUPL taler så meget om en national genopretningsplan for børneområdet. Fordi vi ved, at der er politisk vilje – nu skal der bare handling bag.

Det er også derfor, at vi i BUPL anerkender alle skridt, der politisk peger i den rigtige retning. Ikke fordi vi er tilfredse. Men fordi vi gerne vil understøtte den bevægelse, som er på vej i samfundet. Den stigende anerkendelse af børneområdet. Det fortjener børnene – og det fortjener vi som pædagoger.

 

Mange hilsner Elisa


Se alle Elisas indlæg på Formandens blog

Abonnér på Formandens blog