Vi skal have del i opsvinget


En lang weekend med forhandlinger og møder er ved at være slut. Men det vil være synd at sige, at vi er kommet tættere på en overenskomstaftale. For arbejdsgiverne opfører sig som om, at vi er midt i en økonomisk krise i Danmark.


Udgivet d. 18 februar, 2018

Ved de seneste overenskomster i 2011, 2013 og 2015 tog fagbevægelsen medansvar og accepterede kriseoverenskomster. Men vi er ikke i krise længere. Vi hørte senest statsminister Lars Løkke Rasmussen fremhæve opsvinget i Danmark i sin nytårstale. Det går godt i Danmark, og jeg skulle da hilse og sige, at det også er pædagogernes fortjeneste!

Det er over hele linjen, at forhandlingerne med arbejdsgiverne går trægt. Både i staten, regionerne og kommunerne. Lønnen fylder selvfølgelig utrolig meget, og vi vil alle gå langt for at sikre en reallønsfremgang til vores medlemmer. Og så har BUPL jo sammen med FOA, Socialpædagogerne og Sundhedskartellet vores ligelønsprojekt, som vi også kæmper hårdt for. Så vi som pædagoger kan tage de første skridt mod en mere retfærdig løn.

Lærernes arbejdstid er en stor knast i forhandlingerne. Det fylder en del i medierne i kølvandet på lockouten fra 2013. Der står journalister ved hvert eneste forhandlingsmøde, og der er en klar konflikt, som medierne dyrker. Endelig er den betalte frokostpause på spil for de ansatte i staten.

For BUPL’s vedkommende – vores egne forhandlinger om arbejdstid og tid til andet arbejde – ja, her kommer vi ikke meget videre, før de fælles linjer er klar.

Vi kommer nærmere og nærmere deadline den 28. februar. KL og Michael Ziegler mente tidligere, at de sagtens kunne forhandle uden at vente på et forlig på statens område. Det fik vi så en melding om lørdag, at det alligevel ikke kunne lade sig gøre. Det kom desværre ikke som en overraskelse, og vi kan nu vente på, at der kommer hvid eller sort røg op fra forhandlingerne på statens område.

Hvis man skal fremhæve noget positivt ved denne weekends på mange måder nedslående forløb, så er det sammenholdet i forhandlingerne. Her taler vi ikke kun om sammenholdet i Forhandlingsfællesskabet på det kommunale område, som BUPL er en del af – men også på tværs af stat, regioner og kommuner. Alle forhandlingsdelegationerne. Vi står tættere samme denne gang, og det kan arbejdsgiverne mærke.

Konflikt. Ja, jeg er blevet spurgt en del de seneste dage. Indtil nu er vi gået benhårdt efter at skabe resultaterne ved forhandlingsbordet, og det gør vi stadig. Men det bliver sværere og sværere, når arbejdsgivernes ambitionsniveau begrænser sig til at afvise de mindste forbedringer og alle løsningsforslag på et retfærdigt lønløft – og tilmed true med at fjerne vores seniordage.

Endelig skal man huske, at et sammenbrud på statens område kan skabe en dominoeffekt, som gør, at en storkonflikt rykker nærmere. Vi er der ikke endnu, og jeg forventer, at arbejdsgiverne gør sig mere umage de kommende dage for at nå en aftale. De skal tage ansvaret på sig, lige som vi i fagbevægelsen tog et stort ansvar på vores skuldre i 2011, 2013 og 2015. I 2018 skal vi altså have del i opsvinget!

Det her handler i bund og grund om, at vores arbejdsgivere skal anerkende de offentlige ansatte indsats og betydning for velfærdssamfundet og Danmark. At se bedre løn og vilkår som en investering – frem for alene en finansiel udgift.

Søndagen er ikke slut endnu, og der kan stadig nå at ske ting og sager, inden natten falder på. Ellers venter nye møder mandag. Jeg skal nok holde jer opdateret.

 


Kom tæt på OK med Elisa