Vi har brug for mange flere kolleger med en pædagoguddannelse


Vi ved det fra forskningen – og fra de desværre meget få institutioner rundt om i landet, hvor der næsten er 100 procent pædagoger. Det gør en forskel.


Udgivet d. 19. oktober 2020

Egentlig er det indlysende, at en høj pædagogandel både gør en forskel for den faglige standard og skaber et stærkt pædagogisk miljø. Sammen med ordentlige normeringer er det vejen til den kvalitet, der for alvor kan gøre en forskel for børns liv, trivsel og udvikling – fra vuggestuen til klubben.

Den dårlige nyhed er bare, at der stadig findes politikere både i kommunerne og på Christiansborg, der giver næring til en oldnordisk opfattelse af pædagogisk arbejde, som noget alle kan, og som betragter og behandler daginstitutioner og fritidsinstitutioner som en ren arbejdsmarkedsforanstaltning.

Derfor har kun knap 60 procent af personalet i de danske daginstitutioner en pædagoguddannelse med i bagagen. I alt for mange kommuner er det under halv­delen. Det er ikke godt nok.

Kunne man forestille sig, at halvdelen af alle dansk- og matematiklærere i folkeskolen var ufaglærte? Eller at halvdelen af alle sygeplejersker blev skiftet ud med unge ufaglærte?
Nej. Og lige netop derfor ved vi, at der er et stykke vej endnu til den anerkendelse, vi fortjener.

Vi er en profession, der i forhold til børn og unge har unikke og nødvendige professionelle kompetencer, som ingen andre har.
Det er især vigtigt at få sagt højt lige nu, hvor regeringen og støttepartierne er gået i gang med slutspillet om loven om minimumsnormeringer.
For børnene og forældrene kommer ikke til at mærke det løft i kvaliteten, der er brug for, hvis kommunerne bare kan opfylde kravet om minimumsnormeringer
ved at ansætte ufaglærte og udvande den i forvejen alt for lave pædagogandel.

Det er altså nødvendigt, at vi får en lov, som følges op af ambitiøse og forpligtende mål for en højere pædagogandel. Børn har ikke bare brug for flere voksne. De har brug for flere pædagoger

Elisa Rimpler
Formand for BUPL