Udsatte børn forsvinder fra fritidsinstitutioner


Nye tal fra Rambøll viser, at 1 ud af 4 udsatte børn i folkeskolens yngste klasser ikke går i fritidsinstitutioner. Bekymrende udvikling, advarer BUPL.


Udgivet d. 6 oktober, 2016

Når skoledagen slutter for de yngste klasser, så går turen for langt de fleste børn direkte over i en fritidsinstitution. Til spil, leg og stærke børnefællesskaber. Men nye tal fra Rambøll viser, at der er en stor social slagside, når man ser på de børn, der er indskrevet i fritidsinstitutionerne.

Før skolereformen var det 78 procent af de udsatte børn i 0. til 3. klasse, som gik i fritidsinstitution, og efter reformen er tallet faldet til 73 procent. Samlet set står 4659 socialt udsatte børn i 0. til 3. klasse uden for fritidsinstitutionerne.

”Det er dybt bekymrende, at så mange udsatte børn går direkte hjem efter skole og ikke er en del af fællesskabet i fritidsinstitutionerne. Vi ved, at netop udsatte børn har stor gavn af fritidsinstitutionerne, og derfor er det trist, hvis de går hjem til fjernsynet i et tomt hjem”, advarer Lars Søgaard Jensen, faglig sekretær i BUPL.

En tidligere undersøgelse fra Rambøll viser, at elever på skoler med mange pædagoger i indskolingen i højere grad kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Hvis eleverne samtidig har gået i en fritidsinstitution, så forstærkes effekten i forhold til ungdomsuddannelse.

Derfor er alarmerende, at så mange udsatte børn aldrig kommer over i fritidsinstitutionerne. Lars Søgaard Jensen hæfter sig også ved, at blot 65 procent af de tosprogede børn i 0.-3. klasse går i fritidsinstitution efter skolereformen.

”Vi står med en stor udfordring, når udsatte børn og tosprogede børn helt ned til 6 år går direkte hjem fra skole. Skolereformen skulle netop sikre en større sammenhæng mellem skole og fritid, så det er dybt bekymrende, at en stor del af børnene afskæres fra fællesskabet”.

Der har også generelt været et stort fald på antallet af indskrevne børn i fritidsinstitutionerne. Efter reformen er det samlet set 82 procent af børnene i 0.-3. klasse, der går i fritidsinstitution, mens tallet er 35 procent for børnene i 4.-7. klasse.

En del af forklaringen skyldes, at fritidsinstitutionerne har været hårdt ramt af besparelser efter skolereformen. I en undersøgelse blandt BUPL’s medlemmer svarede 68 procent af pædagogerne tidligere i år, at kvaliteten i fritidsinstitutionerne er blevet ringere i forhold til sidste skoleår.

“Hvis politikerne bliver ved med at skære ned på fritidsinstitutionerne, så risikerer vi at stå i en situation helt uden fritidsinstitutioner om 10 år. Det vil være en katastrofe for børnene. Ikke mindst de udsatte børn, som politikerne ellers siger, at de har særligt fokus på. Det har vi altså ikke mærket endnu”, fastslår Lars Søgaard Jensen.

Han vil nu sende Rambøll-rapporten til regeringen og Folketingets partier, så den kan blive en del af forhandlingerne om finansloven for 2017.

“Undervisningsministeren har netop lanceret en aktionsplan mod mobning, og regeringen har en erklæret ambition om at forebygge ungdomskriminalitet. Der er med andre ord rigeligt med aktuelle dagsordener, hvor høj kvalitet i fritidsinstitutionerne er helt afgørende”, fastslår Lars Søgaard Jensen.

Se hele rapporten fra Rambøll (pdf).

Tal fra Rockwool-fonden viste tidligere i år, at udsatte unge hvert år koster samfundet 15 milliarder kroner.

 

For yderligere oplysninger:

Lars Søgaard Jensen, faglig sekretær i BUPL, tlf.: 29 46 42 26

Michael Andersen, presseansvarlig i BUPL, tlf.: 23 44 53 83