Ud af busken, Løhde


Det nye er, at der intet nyt er. Det lyder måske ikke så spændende, men der er ingen tvivl om, at situationen er spændt og kan ændre sig når som helst.


Udgivet d. 22 februar, 2018

Uret tikker og forhandlingerne på statens område har nu varet længe. Alt for længe. For os i regioner og kommuner føles det som at stå og trippe uroligt i startboksen, klar til sætte i galop mod målet, mens startskuddet bliver affyret i slowmotion.

Sammen med alle de andre forhandlingsledere i Forhandlingsfællesskabet, har jeg stået på stand-by og ventet på resultatet i staten. Det har nemlig betydning for, at KL har et mandat til at forhandle videre. De vil kende den økonomiske ramme i staten, før de vil forhandle med os. Det fortalte jeg lidt om i en video på facebook i tirsdags, som du kan se nederst i indlægget. Desværre er status i skrivende stund den samme.

De seneste dage har jeg været i tæt telefonkontakt med nogle af forhandlerne på statens område. De er under stort pres, fordi forhandlingerne nu har foregået dag og nat siden weekenden. Det er et usædvanligt forløb, og tilbagemeldingerne er, at det er overordentligt svære forhandlinger.
I går eftermiddag mødtes vi på tværs af de tre forhandlingsdelegationer for de ansatte i staten, regioner og kommuner for at give hinanden en kort status. På nuværende tidspukt ser det desværre ikke ud til at lysne.

Men der kan altså stadig nå at ske noget. Og vores kolleger vil rigtig gerne lande en aftale. Men det kræver, at Sophie Løhde og Moderniseringsstyrelsen forstår alvoren og tager nogle bedre forslag med til forhandlingsbordet, når de mødes igen i eftermiddag. Der skal reelle lønforbedringer på bordet, hvis ikke vi skal rykke faretruende nær en storkonflikt.

I går og i dag har vi mødtes i BUPL’s politiske ledelse – med hovedbestyrelsen og de 12 formænd for de lokale BUPL-fagforeninger. Vi har selvfølgelig drøftet situationen grundigt. Vi er klar til at forhandle videre – også om vores egen BUPL-overenskomst – hvor vi har drøftet mulige landingsbaner. Vi går efter en aftale. Men vi er også helt klar, hvis forhandlingerne ender med at bryde sammen.

Jeg ved, at usikkerheden også skaber en anspændt situation på arbejdspladserne, for vi får allerede nu en masse spørgsmål om konfliktscenarier, og hvordan man skal forholde sig.
Men det er vigtigt, at vi tager et skridt ad gangen. Og du kan være sikker på, at vi har styr på hvert skridt, vi tager – i fællesskab.

Der kan som sagt ske noget når som helst, og blogindlægget her kan allerede være forældet, når du læser det. Det er vilkårene lige nu. Men jeg lover, at jeg vender tilbage så snart der er nyt.

Min video fra facebook


Kom tæt på OK med Elisa